Stegte ris med oksekød og grøntsager

Inspiration til din madplan i uge 41

Så har jeg endnu en omgang inspiration til din madplan klar. Sidste uge var første gang jeg prøvede dette format af og det var en succes, så here we go again. Nedenfor finder du fire skønne retter til din madplan, et forslag til at gøre madpakken lidt mere spændende og så linker jeg til opskriften på de bedste brownie-cookies, som du bare må prøve.

Læs også: Opskrifter på lækker fredagsmad

Tigerrejer i kokossauce

Madplan uge 41

Ret 1: Stegte ris med oksekød og grøntsager er en skøn hverdagsret. Det er nemt at lave og du kan bruge retten til at tømme køleskabet for triste grøntsager. I min opskrift på stegte ris bruger jeg gulerod, squash og peberfrugt, men du kan bruge stort set alle grøntsager.

Ret 2: Hjemmelavede kyllingenuggets serveret med pasta i hjemmelavet tomatsauce er en rigtig børnefavorit. Hvis du vil skrue lidt op for måltidets grøntsagsindhold, så kan du servere en skål med gnavegrønt til.

Ret 3: Tigerrejer i kokossauce er en skøn ret her til efteråret, da ingredienser som ingefær, kokosmælk og koriander kan lede ens tanker mod varmere og mere solrige himmelstrøg. Retten er super nem og lave og kan laves på under 30 minutter.

Ret 4: Paprikagryde, som kan laves med både kylling og svinekød, er endnu en hverdagsfavorit. Du kan lave en stor portion og fryse halvdelen ned, så du har nem mad en anden god gang. Min favorit er med kylling, bacon og en masse pølser.

Til madpakken: Æggesalat med avocado er en skøn pålægssalat til madpakken, der klart er et forsøg værd.

Til den søde tand: Hvis du ikke har prøvet disse brownie-cookies med karamel og havsalt endnu, så skynd dig. De er helt vildt nemme og hurtige at lave og de smager HIMMELSK!

Æggesalat med avocado
Brownie-cookies med karamel og havsalt

Instagram og Facebook

Følg mig gerne på Instagram (@lifebynan), hvor jeg dagligt deler hverdagsglimt og madinspiration. Jeg har også en Facebookside (LifeByNan), hvor jeg altid smider et link op til nye blogindlæg.