Bagt græskar med timian og havsalt

Ovnbagt græskar med timian og havsalt

Her finder du en opskrift på bagt græskar med timian og havsalt. Du kan både bruge opskriften til hokkaido græskar og til butternut squash. Begge græskar er meget milde i smagen og det ene kan fint erstatte det andet i de fleste opskrifter. Den største forskel er, at butternut squash har en hårdere skræl og skal derfor altid skrælles før brug. Skrællen på et hokkaido græskar kan sagtens spises, men jeg anbefaler, at man kun gør det såfremt græskaret er økologisk.

Læs også: Du kan servere din bagte græskar til en omgang kylling med pesto, tomat og mozzarella

Hvad kan jeg bruge bagt græskar til?

Ovnbagt græskar kan bruges til mange ting. Du kan for eksempel spise det som tilbehør til aftensmaden i stedet for ovnkartofler eller bagte rodfrugter. Du kan også bruge det både lunt og afkølet i salater. Jeg har fire skønne salater med bagt græskar her på bloggen:

Ovnbagt græskar kan også bruges til en skøn og cremet græskarmos eller en dampende varm og lække suppe. Hvis du undlader olivenolie, timian og havsalt, kan det bagte græskar også bruges til søde græskarvafler.

Græskar er også virkelig lækkert i tærte og her på bloggen har jeg to lækre opskrifter på tærte med græskar:

Læs også: Opskrift på lækker græskarkage med cream cheese frosting

Bagt græskar med timian og havsalt

Opskrift på bagt græskar med timian og havsalt

Bagt græskar med timian og havsalt

Ingredienser
  • 1 græskar du kan både bruge hokkaido og butternut squash
  • Olivenolie
  • Timian
  • Havsalt
Fremgangsmåde
  • Skær græskaret i tern. Hvis du bruge et økologisk hokkaido græskar behøver du ikke at skrælle det, men bruger du butternut squash eller et ikke-økologisk hokkaido, så skal du skrælle græskaret først.
  • Vend græskarternene i rigelige mængder olivenolie, timian og havsalt.
  • Fordel græskarternene på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem ved 200 grader varmluft i 20-30 minutter alt efter størrelsen på ternene.
Bagt græskar med timian og havsalt

Instagram og Facebook

Følg mig gerne på Instagram (@lifebynan), hvor jeg dagligt deler hverdagsglimt og madinspiration. Jeg har også en Facebookside (LifeByNan), hvor jeg altid smider et link op til nye blogindlæg.