Hokkaidosuppe

Inspiration til din madplan i uge 40

Som noget nyt vil jeg begynde at dele lidt madplan inspiration hver uge. Jeg holder selv meget af at lave madplaner, da jeg føler, at det giver os overskud i hverdagen. Vi slipper for at “finde på” hver eneste dag og vi undgår hurtige og usunde løsninger. Derudover kan vi ved at lave madplan nøjes med at handle ind én gang om ugen og det er virkelig rart.

Min madplan inspiration til dig kommer til at bestå af fire retter, et forslag til madpakken og lidt til den søde tand. Det er ikke en komplet madplan med forslag til retter alle ugens dage, men fire retter, du kan vælge fra eller til og sætte på din egen personlige madplan. Jeg giver også forslag til brug af rester og alle retterne er med grønt i sæson. Læs med nedenfor – jeg håber det er brugbart og inspirerende.

Læs også: Find alle mine opskrifter på aftensmad HER

Kyllingefrikadeller med hytteost

Madplan uge 40

Ret 1:
Fyldte madpandekager med oksekød serveret med cremefraiche, guacamole, hjemmelavet tomatsalsa (du kan også sagtens købe et glas) og snittet salat.

Ret 2:
Kyllingefrikadeller med grønkålssalat med gulerod og mandler og kartoffelbåde i ovn med hvidløg og timian. Brug eventuelt resterne af kyllingefrikadellerne i pitabrød sammen med det grønt, du har i overskud i køleskabet. Syltede rødløg smager også skønt i.

Ret 3:
Græskar begynder så småt at være i sæson, så selvfølgelig skal der hokkaidosuppe på menuen. Bag eller køb eventuelt et lækkert brød til. Jeg kan anbefale dette brød med havregryn, der er nemt og hurtigt at lave.

Ret 4:
Pastafad med kylling og mascarpone er en skøn hverdagsret, der kan laves på forhånd. Brug eventuelt resterne af mascarponen til at forkæle dig selv og familien med lækre pandekager med mascarpone.

Til madpakken: Gør madpakken ekstra lækker med en hjemmelavet tunsalat med majs, kapers og peberfrugt.

Til den søde tand: Gulerodskage med cream cheese frosting er altid en sikker vinder! Jeg holder af at lave dobbelt portion af cream cheese frostingen og lave gulerodskagen om til en fantastisk gulerodslagkage.

Tunsalat
Gulerodskage

Instagram og Facebook

Følg mig gerne på Instagram (@lifebynan), hvor jeg dagligt deler hverdagsglimt og madinspiration. Jeg har også en Facebookside (LifeByNan), hvor jeg altid smider et link op til nye blogindlæg.