Kartoffelmad med bacon og syltede rødløg

Smørrebrød med kartoffel, bacon og syltede rødløg

Når de nye danske kartofler begynder at dukke op i butikkerne, så ved man bare, at det er blevet sommer. Herhjemme er vi ikke så meget til varme, kogte kartofler uanset om de er nye eller ej, men kartoffelmadder er vi til gengæld kæmpefans af. Min favorit er en kartoffelmad med bacon og syltede rødløg. Rugbrødet skal helst være ristet, baconen sprødstegt og de syltede rødløg hjemmelavede. Vi spiser gerne kartoffelmadder til frokost nydt i haven under træernes skygge eller til aftensmad, hvis det er for varmt til varm mad.

Ud over til kartoffelmadder bruger vi nye danske kartofler til lækre sommersalater. Der er den klassiske kartoffelsalat, hvor kartoflerne vendes i en dressing af creme fraiche og mayonnaise. Den spiser vi flere gange i løbet af en sommer. Der er også denne kartoffelsalat med blomkål og urter, der er et fint og lidt mere sprødt alternativ til klassiskeren og denne kartoffelsalat med radiser, agurk og urter, som er min personlige favorit af de tre. Fælles for alle tre kartoffelsalater er, at jeg altid tager et par kogte kartofler fra under hakkearbejdet, så jeg har til en lækker kartoffelmad dagen derpå.

Læs også: Smørrebrød med fiskefrikadeller og hjemmerørt remoulade

Kartoffelmad med bacon og syltede rødløg

Find opskriften på en kartoffelmad med bacon og syltede rødløg her:

Kartoffelmad med bacon og syltede rødløg

1 person
Ingredienser
  • 1 skive rugbrød gerne ristet
  • 2-3 kogte nye danske kartofler
  • Mayonnaise
  • Syltede rødløg*
  • 1 skiver sprødstegt bacon
  • Purløg
Fremgangsmåde
  • Læg det ristede rugbrød på en tallerken.
  • Skær de kogte nye danske kartofler i gode tykke skiver og læg skiverne ovenpå rugbrødet.
  • Kom mayonnaise og syltede rødløg på.
  • Top kartoffelmaden med sprødstegt bacon og drys med purløg.
Noter
* find min opskrift på syltede rødløg HER.
Kartoffelmad med bacon og syltede rødløg

Instagram og Facebook

Følg mig gerne på Instagram (@lifebynan), hvor jeg dagligt deler hverdagsglimt og madinspiration. Jeg har også en Facebookside (LifeByNan), hvor jeg altid smider et link op til nye blogindlæg.