Klatkager af havregrød

Lav klatkager af dine havregrøds rester

Herhjemme står der havregrød på menuen de fleste morgener. Selvom børnene elsker deres havregrød, svinger deres appetit fra dag til dag. Nogen dage er portionen væk på to minutter og andre gange rør de den dårligt nok. De dage, hvor der er en betydelig rest, gemmer jeg den og laver den om til klatkager af havregrød. Nogen gange samler jeg også sammen over et par dage og laver så til sidst en større portion klatkager. Klatkagerne spiser vi enten som snack om eftermiddagen, dessert efter aftensmaden eller morgenmad dagen efter. Nogen gange spiser vi dem uden noget og andre gange smør vi dem med syltetøj.

Ungernes havregrød laver jeg altid ved at blande 1 dl havregryn og 2 dl vand i en dyb tallerken og så give den to minutter i mikroovnen. Den færdige havregrød rør jeg så med en klat smør og 1-2 spsk. frugtmos før servering. Frugtmosen laver jeg selv ved at koge forskellige bær og frugter op og blende dem. Det kan for eksempel være æbler, pærer, mango (fra frost) eller forskellige bær (enten frosne eller friske). Jeg plejer at lave en stor portion frugtmos, som jeg så fryser ned i mindre portioner. Selvom der er blandet frugtmos i havregrøden, fungerer resterne fint til klatkager.

Læs også: Havregrød – ni spændende opskrifter

Klatkager af havregrød

Find den nemme opskrift på klatkager af havregrød her:

Klatkager af havregrød

5 stk.
Ingredienser
  • Havregrød af 1 dl havregryn og 2 dl vand cirka 200 gram færdig havregrød
  • 1 æg
  • 2 spsk. hvedemel
  • 1 drys kardemomme kan undlades
  • Smør til stegning
Fremgangsmåde
  • Rør havregrøden grundigt sammen med æg, hvedemel og kardemomme.
  • Steg dejen i smør på en pande ved middel varme. Brug en spiseske til at komme dejen på panden i klatter og glat den lidt ud med bagsiden af skeen.
  • Klatkagerne skal have et par minutter på hver side til de er gyldne og faste i midten.
  • Server for eksempel klatkagerne med syltetøj.
Klatkager af havregrød

Instagram og Facebook

Følg mig gerne på Instagram (@lifebynan), hvor jeg dagligt deler hverdagsglimt og madinspiration. Jeg har også en Facebookside (LifeByNan), hvor jeg altid smider et link op til nye blogindlæg.