Pizzasauce

Opskrift på den nemmeste pizzasauce

Hjemmelavet pizzasauce er super nemt at lave og smager efter min mening meget bedre en dem man kan købe. Jeg synes ofte, at de købte er lidt for søde i smagen. Denne opskrift giver en stor portion og der er nok til to store pizzaer (bagepladestørrelse) eller tre lidt mindre. Hvis du ikke får brug for hele portionen på én gang, så kan resterne sagtens fryses ned til næste gang, der står pizza på menuen. Husk, at der kun skal et tyndt lag pizzasauce på pizzaen, da bunden ellers ikke vil blive sprød.

Læs også: Pizzabund – den bedste opskrift

Pizza med hjemmelavet pizzasauce

Find den nemmeste opskrift på hjemmelavet pizzasauce her:

Hjemmelavet pizzasauce

2 store pizzaer (bagepladestørrelse)
Ingredienser
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 dåse tomatpure a 140 gram
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 spsk. tørret oregano
  • 1 drys chilipulver
  • Salt og peber
  • Olivenolie til stegning
Fremgangsmåde
  • Hak løget fint og svits det i olivenolien til løgene er klare.
  • Tilsæt hvidløg og tomatpure og svits det kort før du tilsætter tomatpure, tørret oregano og chilipulver.
  • Lad pizzasaucen simre i 4-5 minutter.
  • Blend pizzasaucen med en stavblender og smag den til med salt og peber.
  • Pizzasaucen er nu klar til brug
Pizza med hjemmelavet pizzasauce

Instagram og Facebook

Følg mig gerne på Instagram (@lifebynan), hvor jeg dagligt deler hverdagsglimt og madinspiration. Jeg har også en Facebookside (LifeByNan), hvor jeg altid smider et link op til nye blogindlæg.