Crispy chicken burger

Lækre burgere med sprød kylling

En crispy chicken burger er en burger med en sprød kyllingefilet som bøf. Den sprøde overflade opnås ved at panere kyllingfileter i æg og rasp og så bage dem i ovnen til de er gyldne og sprøde. I denne opskrift har jeg valgt at bruge pankorasp til paneringen fremfor normal rasp og jeg vil anbefale jer at gøre det samme. Pankorasp er nemlig lidt grovere end normal rasp og det gør, at paneringen bliver mere luftig og sprød og dermed knap så kompakt.

Forleden, da vi havde netop disse crispy chicken burgers på menuen, kombinerede vi den sprøde kyllingen med smeltet cheddarost, guacamole, salat og mayonnaise i en hjemmebagt burgerbolle. Det smagte himmelsk! Andre forslag til fyld kunne for eksempel være syltede rødløg, salsa, tomatskiver eller sprødstegt bacon.

Læs også: Vegetariske burgerbøffer af bønner og søde kartofler

Crispy chicken burger

Find den nemme opskrift på crispy chicken burger her:

Crispy chicken burger

2 personer
Ingredienser
  • 2 kyllingebryster
  • 50 gram pankorasp
  • 1 tsk. paprika
  • 1 tsk. salt
  • 1 æg
  • Burgerboller og fyld
Fremgangsmåde
  • Skær hvert kyllingebryst ud i tre flade fileter. Start med at skære dem over på midten og del så de "tykke" halvdele i to flade stykker.
  • Bland pankorasp, paprika og salt i en dyb tallerken og pisk ægget sammen i en anden.
  • Vend fileterne i æg og derefter i rasp og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Bag kyllingefileterne i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter. Vend dem gerne halvvejs.
  • TIP! Kom evt. cheddarost på kyllingefileterne de sidste 5 minutter, så det lige kan nå at smelte.
  • Kom de sprøde kyllingefileterne i lækre burgerboller sammen med fx salat, mayonnaise og guacamole.
Crispy chicken burger

Instagram og Facebook

Følg mig gerne på Instagram (@lifebynan), hvor jeg dagligt deler hverdagsglimt og madinspiration. Jeg har også en Facebookside (LifeByNan), hvor jeg altid smider et link op til nye blogindlæg.