Mor, Mille og lillebror

Vi er kommet rigtig godt fra start

Det er nu seks uger siden, at lillebror kom til verdenen og jeg vil sige, at vi har fået den bedst tænkelige start på livet som en familie på fire. Det hele er simpelthen gået så nemt. Jeg havde en fantastisk fødsel (da den endelig gik igang, bevares), lillebror er indtil videre dejlig nem og i super trivsel, amningen har kørt fra start og Mille tager alt det nye i stiv arm. Hun har accepteret lillebror fra dag et og er meget omsorgsfuld overfor ham. Jeg husker hele tiden mig selv på at stornyde det hele velvidende, at det pludselig kan vende på et split sekund. Lidt har man vel efterhånden lært om livet med børn…

Men dét, at det hele går så let, giver mig en snert af dårlig samvittighed over for Mille. Ikke fordi lillebror er kommet og tager en del opmærksomhed, men fordi der er så mange ting, jeg ville ønske, jeg kunne gøre om med hende. At jeg havde taget det hele lidt mere roligt og at jeg havde hvilet lidt mere i morrollen dengang. Fra start havde jeg meget svært ved at finde mig til rette i mit nye liv som mor. Jeg havde svært ved at tilsidesætte mine egne behov i den grad det var nødvendigt og svært ved at acceptere, hvis noget ikke gik efter planen. Og så lavede jeg gang på gang den klassiske fejl. Jeg googlede alting, jeg sammenlignede og blev frustreret, hvis Mille ikke passede ind i kasserne.

Her anden gang vidste jeg på forhånd, nogenlunde hvad jeg havde i vente. Jeg har lært hvad det vil sige at være mor og har dermed ikke fået samme “chok” denne gang. Jeg har heller ikke googlet en eneste gang og jeg har turde stole meget mere på min mavefornemmelse. Som min jordemoder sagde flere gange under fødselsforberedelsen: “Jeg ville onde enhver førstegangsmor en flergangsmors erfaringer”. Alting er simpelthen så meget lettere anden gang.

Læs også: Hej lillebror

Mille og lillebror

Ting, jeg (indtil videre) har lært af at blive mor for anden gang

  • Det er meget nemmere at skifte ble på piger end drenge. Der er simpelthen alt for meget tørren rundt om og folder på en dreng.
  • Ikke to babyer er ens. Eller det vidste jeg jo godt i forvejen, men at søskende kan være så forskellige som det er tilfældet med Mille og lillebror, er alligevel kommet bag på mig.
  • Hvor meget lettere det hele er anden gang og hvor meget mere afslappet jeg tager det hele. Jeg har ammet midt i Føtex fordi lillebror var sulten NU. Det var aldrig, aldrig, aldrig sket med Mille. Dengang løb jeg hellere rundt med en skrigende baby for at finde et gemmested/ammerum.
  • Hvor svært det er at finde et drengenavn. Fem uger tog det os at finde det perfekte navn til lillebror. Mille var kun navnløs et døgns tid.
  • At vi ikke skal have flere børn. Det ene øjeblik græder jeg over, at lillebror er ved at vokse ud af størrelse 56 og jeg synes det er helt forfærdeligt, at jeg aldrig skal have sådan en lille størrelse igen. Det næste øjeblik (og især når lillebror bliver urolig om aftenerne) kigger Magnus og jeg på hinanden og nærmest råber i kor, at to børn er mere end rigeligt!

Læs også: Lillebror én måned

Mor, Mille og lillebror