Butter chicken

Nem butter chicken opskrift

Butter chicken er en indisk klassiker, som de fleste nok kender. Den minder ret meget om chicken tikka masala og umiddelbart kan forskellen på de to være svær at se. Jeg har googlet mig til, at butter chicken ikke overraskende stammer fra Indien, hvorimod chicken tikka masala faktisk er en engelsk indiskinspireret ret. Ingredienslisterne og fremgangsmåderne for de to retter er ret ens og den største forskel er, at butter chicken er mere cremet og smager mindre af tomat end chicken tikka masala gør. Min favorit er klart butter chicken, men en god chicken tikka masala kan altså også noget.

Butter chicken er overraskende nemt at lave og det tager ikke ret lang tid at bikse retten sammen. Det sværeste er, at man helst lige skal huske at lægge kyllingen i marinade aftenen før, men når det er gjort, kan der komme mad på bordet på under 30 minutter.

Jeg plejer at blende de hakkede tomater inden jeg hælder dem i saucen, da jeg ikke synes ikke, at klumper hører til i retten. Retten serverer jeg med ris og naanbrød.

Hvis du giver dig i kast med nedenstående opskrift, så hver opmærksom på, at saucen let bliver grynet. Det skyldes, at yoghurten skiller ved opvarmning. Det kan afhjælpes ved at lade retten simre ved lav temperatur og ved evt. at jævne den med en smule majsstivelse inden servering. Og når du nu alligevel er i gang, så lav en stor portion. Retten kan nemlig gemmes til dagen efter eller fryses til en anden god gang.

Læs også: Chicken tikka masala

Butter chicken

Find den nemme butter chicken opskrift her:

Butter chicken

4 personer
Ingredienser
  • 800 gram kylling i mundrette stykker fx fra bryster, inderfilet eller kød fra lår
Marinade
  • 300 gram græsk yoghurt 10 %
  • 2 fed presset hvidløg
  • 1 1/2 spsk. garam masala
  • 2 tsk. paprika
  • 1 tsk. gurkemeje
  • 1 spsk. friskrevet ingefær evt. 1/2 tsk. tørret ingefær
  • 2 spsk. citronsaft
  • Salt og peber
Sauce
  • 50 gram smør
  • 1 dåse hakkede tomater evt. blendet
  • 2 dl fløde
  • Salt og peber
  • Evt. majsstivelse til jævning
Serveringsforslag
  • Ris
  • Naanbrød
Fremgangsmåde
  • Bland alle ingredienserne til marinaden og kom kyllingestykkerne i. Lad kyllingen trække i marinaden et par timer – gerne natten over.
  • Smelt smøren i en gryde.
  • Tilsæt kylling + marinade, hakkede tomater og fløde og lad retten simre ved lav temperatur i 20-25 minutter til kyllingen er gennemstegt.
  • Smag saucen til med salt og peber og jævn den evt. med en smule majsstivelse.
  • Server fx butter chicken med ris og naanbrød.
Butter chicken

Instagram og Facebook

Følg mig gerne på Instagram (@lifebynan), hvor jeg dagligt deler hverdagsglimt og madinspiration. Jeg har også en Facebookside (LifeByNan), hvor jeg altid smider et link op til nye blogindlæg.