Kartoffelbåde i ovn med hvidløg og timian

Ovnkartofler med hvidløg og timian

Disse kartoffelbåde i ovn med hvidløg og timian er det perfekte tilbehør til din aftensmad. Forleden serverede jeg dem til et kyllingefarsbrød og en græsk grønkålssalat, som det ses på billedet nedenfor, men kartoflerne passer til det meste.

Ovnkartofler er nok den slags tilbehør, vi oftest laver herhjemme. Det er nemt og kan varieres i det uendelige. Oftest bliver kartoffelbådene blot vendt i paprika, salt og peber og skal det være ekstra snasket, bliver de toppet med ost, som disse ovnbagte kartoffelbåde med ost. At vende kartoflerne i hvidløg og timian er ret nyt for os og smagen får mig til at tænke på græsk mad, sommer og sol og det er ikke helt skidt i denne mørke tid. Næste gang tror jeg, at jeg vil lave en skøn tzatziki at dyppe dem i.

Læs også: Sesamkartofler

Kartoffelbåde i ovn med hvidløg og timian

Find den nemme opskrift på kartoffelbåde i ovn med hvidløg og timian her:

Kartoffelbåde i ovn med hvidløg og timian

2 personer
Ingredienser
  • 400 gram kartofler
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 fed presset hvidløg
  • 1 håndfuld frisk timian finthakket
  • Salt og peber
Fremgangsmåde
  • Skræl kartoflerne og skær dem i både.
  • Bland olivenolie, presset hvidløg, finthakket frisk timian, salt og peber i en skål.
  • Vend kartoffelbådene i marinaden.
  • Fordel kartoffelbådene på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ovnen ved 200 grader i 30-40 minutter til de er let gyldne.
Kartoffelbåde i ovn med hvidløg og timian