Jul i Tivoli

I går tog vi meget spontant en tur i Tivoli. Jeg er ikke altid god til det impulsive og efter at jeg er blevet mor, er det kun blevet værre. Da Magnus i går eftermiddags ringede og sagde, at han var blevet tilbudt et par billetter til “forpremieren” på Jul i Tivoli, begyndte katastrofetankerne straks at rumstere i mit hoved.

Vi kunne først komme ind i Tivoli fra klokken 17, hvilket var midt i spisetid. Hvad med aftensmad? Og Mille plejer at blive puttet ved 19-tiden, hvilket passer meget dårligt med at være i Tivoli. Og det blæste og var faktisk ret så koldt. Ville vi bare gå og fryse? Og skulle vi tage toget derind? Hvad så når vi skulle hjem og Mille måske var blevet overtræt? Jeg var egentlig også ret træt og Mille plejer også at være godt brugt sådan en fredag aften. Umiddelbart lød det som en rigtig dårlig ide at tage i Tivoli, men på en eller anden måde fik Magnus overtalt mig og hans forældre til at tage derind og ved I hvad? Det var en kæmpe succes!

Jul i Tivoli

Vi endte med at tage bilen derind, da det faktisk bedre kan betale sig at betale 45 kr. i timen for at parkere fremfor at fire voksne tager toget frem og tilbage. Lidt skørt, men det var nu meget rart, da vi skulle hjem.

Mille syntes, at Jul i Tivoli var en fest. Vi tog det helt i hendes tempo og gik bare stille og rolig rundt og kiggede. Jeg havde fyldt hendes rygsæk med snacks, hvilket endte med at blive hendes aftensmad. Et par boller, kiks og en smoothiepose er måske ikke den mest optimale aftensmad, men i går var det altså bare det der fungerede. Vi andre købte en overraskende god flæskestegssandwich i stationsbygningen på Plænen og Mille, der ellers plejer at ville have alt det vi andre spiser, havde slet ikke tid på grund af toget, der kørte rundt oppe under loftet. “Toooog”, udbrød hun højt og klappede hver gang hun fik øje på det og det var helt umuligt ikke at trække på smilebåndet af hendes entusiasme.

Jul i Tivoli

Vi gik videre og efter en tur rund om søen, en kop varm kakao og en æblekage gav Milles små ben op og hun kom op i klapvognen. Vi fortsatte og omkring klokken halv otte begav vi os mod udgangen. Mille faldt i søvn på vej hjem i bilen og efter et ble- og tøjskifte da vi kom hjem, faldt hun omkuld på to sekunder i sin seng. Det havde været den hyggeligste tur og jeg nyder virkelig, at Mille bliver ældre og mere bevidst om hvad der foregår omkring hende.

Og hvad kan den bekymrede, overtænkende mor så lære af gårdagens tivolitur? At man nogengange bare skal pakke bekymringerne langt væk og i stedet tage tingene som de kommer!

Jul i Tivoli