Madplan uge 9

Den første forårsmadplan

Kan du mærke foråret? Den blå himmel, solen der skinner, knopper på buske og træer og vintergækker, erantis og krokos, der skyder op alle vegne. Jeg er vild med det!

I næste uge er skifter årstiden også officielt, men hvad end det er vinter eller forår, så skal der jo mad på bordet. Derfor vil jeg fortsat udgive en madplan hver uge og herunder finder du altså madplanen for næste uge. Om du bruger den som den er eller blot til inspiration er helt op til dig selv.

Indisk chicken tikka masala-2

Madplan uge 9

Mandag: Lad os starte mandagen med en smag af indisk chicken tikka masala. Retten er meget nem at lave, men husk, at kyllingen skal marinere natten over i køleskabet.

Tirsdag: Der er forårsfornemmelser overalt, men kalenderen siger endnu vinter. Det er tid til at få lavet vinterens sidste supper, så jeg foreslår, at du i denne uge prøver denne cremede blomkålssuppe.

Onsdag: Restedag

Torsdag: Lav et par hakkebøffer, steg et par spejlæg og bland denne grønkålssalat med butternut squash og rugbrødscroutoner med rosmarin. Kan du ikke fremskaffe et butternut squash græskar, så kan du sagtens bruge sød kartoffel i stedet.

Fredag: En af mine vegetariske favoritter er denne karry med sød kartoffel og kikærter. En varm og cremet gryderet fyldt med smag.

Lørdag: Moussaka smager helt fantastisk, men bagetiden i ovnen er ret lang, hvorfor retten ikke egner sig til hverdag. Prøv min version af moussaka med aubergine, sød kartoffel og hytteost denne lørdag, men husk at gå i gang i god tid.

Søndag: Restedag

Ugens søde: Drømmekage med chokolade – “den du ved nok” er en sikker vinder, hvis du vil forkæle din søde tand denne uge.

  • Chicken Tikka Masala er en super nem hverdagsret Det eneste
  • Denne ret har lige ramt bloggen Kylling i fldesauce med
  • Madplanen for nste uge har ramt bloggen Disse kyllingefrikadeller med
  • I dag er det den store pandekagedag Skal du bage
  • S er madplanen for nste uge klar p bloggen Planen
  • En mttende salat somdenne med sd kartoffel granatble og quinoa
  • S ligger der en madplan for nste uge klar til
  • Reklame  sushistopfrederiksberg forklede min veninde og jeg med vildt