Kylling med spinat og parmesan i flødesauce

Kylling i flødesauce med spinat og parmesan

Denne kylling i flødesauce med spinat og parmesan er virkelig nem at lave og så smager den himmelsk. Flødesauce er jo en hverdagsluksus af højeste kaliber og når man så ovenikøbet smelter parmesanost i saucen, så kan det altså næsten ikke blive bedre. Jeg servede retten med lidt frisk pasta og den var et kæmpe hit hos både store og små herhjemme.

Jeg kom et par håndfulde spinat og lidt hakkede soltørrede tomater i, men andre grøntsager som fx champignon eller rød peberfrugt, vil helt sikkert også gøre noget godt for retten. Og bacon! Prøv at stege et par skiver bacon helt sprøde og efterfølgende smuldre dem over retten lige inden servering. Mums!

Læs også: Kylling med pesto, tomat og mozzarella

Kylling med spinat og parmesan i flødesauce

Find opskriften på kylling i flødesauce med spinat og parmesan her:

Kylling i flødesauce med spinat og parmesan

2 personer
Ingredienser
  • 300 gram kyllingeinderfilet eller kyllingebryster skåret i strimler
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk. oregano
  • 100 gram hakkede soltørrede tomater
  • 1 dl kyllingebouillon
  • 1 dl fløde
  • 1 dl groftrevet parmesan cirka 35 gram
  • 2 håndfulde frisk spinat
  • Salt og peber
  • Smør og olie til stegning
Serveringsforslag
  • Grofthakket persille
  • Kogt pasta
Fremgangsmåde
  • Krydr kyllingestrimlerne med salt og peber og steg dem i fedtstof på panden til de er gennemstegte. De skal have 2-3 minutter på hver side. Tag dem af og stil dem til side.
  • Hak løget fint og steg det på panden i fedtstof til løgene er klare. Tilsæt presset hvidløg, oregano og soltørrede tomater.
  • Tilsæt kyllingebouillon, fløde og revet parmesan. Varm saucen op under omrøring og lad den simre i et par minutter. Smag til med salt og peber.
  • Tilsæt spinat og når spinaten er faldet sammen tilsættes de stegte kyllingestrimler.
  • Lad retten simre et par minutter til kyllingen er gennemvarm.
  • Drys med lidt hakket persille før servering. Server fx retten med pasta.
Kylling med spinat og parmesan i flødesauce
  • Chicken Tikka Masala er en super nem hverdagsret Det eneste
  • Denne ret har lige ramt bloggen Kylling i fldesauce med
  • Madplanen for nste uge har ramt bloggen Disse kyllingefrikadeller med
  • I dag er det den store pandekagedag Skal du bage
  • S er madplanen for nste uge klar p bloggen Planen
  • En mttende salat somdenne med sd kartoffel granatble og quinoa
  • S ligger der en madplan for nste uge klar til
  • Reklame  sushistopfrederiksberg forklede min veninde og jeg med vildt