Forleden fyldte Mille syv måneder. Det fejrede hun ved at sove til klokken otte, spise sin havregrød helt uden at spytte det ud over det hele og ellers være en glad og smilende baby resten af dagen. Lad der være flere dage som den! Ikke fordi hun plejer at være sur og tvær, men denne dag var hun bare lige ekstra glad.

Lige om hjørnet venter Milles første jul og selvom jeg ved, at hun ikke forstår en dyt af det og ikke vil kunne huske noget som helst fra den, når hun bliver ældre, så er denne jul noget helt særligt for mig. Det er vores første jul som en lille familie og det synes jeg, at der er noget helt fantastisk over.

Læs også: Mille seks måneder

Udviklingsmæssigt synes jeg ikke, at der er sket det store den sidste måned. Det jeg skrev, da Mille fyldte seks måneder, kunne lige så godt være skrevet nu. Hendes bevægelser er selvfølgelig blevet mere kontrollerede, hun spiser større portioner og er også så småt begyndt på at spise lidt fingermad, men hun kan cirka det samme som for en måned siden. Jeg tænker også, at udviklingskurven må flade mere og mere ud som tiden går?

Den største ændring den seneste tid er, at vi har skåret gevaldigt ned på vores ugentlige gøremål. Vi er gået fra at skulle noget næsten hver eneste dag, til at “nøjes” med den ugentlige komsammen med mødregruppen. Det skyldes primært, at det bare er nemmere at være herhjemme, nu hvor Mille er kommet ind i en rytme, hvor hun helst skal spise og sove på de samme tidspunkter hver dag. Hun spiser nu mere rigtig mad end hun drikker mælk og det er altså nemmere at forberede og give mad herhjemme. Derudover er hun blevet meget mere lydfølsom når hun sover og der skal helst ikke være for meget larm. Da hun var mindre kunne hun sove hvor som helst – fx i en vikle til en bryllupsfest eller i sin vugge i stuen mens jeg støvsugede og hørte musik. Nu kan vi dårligt nyse i stuen, hvis hun ligger og sover ovenpå. Og det passer mig egentlig også meget fint blot at være herhjemme. Nu hvor det er blevet mørkere og koldere, er det helt fint ikke at skulle uden for en dør og blot kunne tulle rundt i nattøj hele dagen og se julefilm og serier, når Mille sover. Jeg er vist gået lidt i barselshi, men det handler jo også om at komme helt ned i gear inden jeg skal tilbage på arbejde lige om snart.

Læs også: Mille fem måneder

  • Godmorgen fredag Lige om hjrnet venter weekend december og jul
  • Godmorgen og gldelig 1 december Kalenderlyset er tndt morgenbollerne er
  • Selvom det er december og vi rigtigt skal jule og
  • Reklame for lecreusetdk  Jeg har lnge troet at der
  • Sikke da et kedeligt vejr vi har i dag Det
  • Jeg har lige opdateret min greenie grundopskrift p bloggen og
  • Klatkager til morgenmad Det er jo kun jul en gang
  • Koteletter i fad med grntsager og kokosmlk En klassiker i