Madplan uge 1

En madplan til årets første uge

Jeg ved godt, at julen kun lige er ovre, og at nytårsaften venter rundt om hjørnet, men på den anden side af nytåret venter altså en ny uge. Og hverdagen! Det kan man nemt glemme og især hvis man er så heldig at have juleferie. Jeg selv skal starte på arbejde igen efter ni måneder på barsel og det bliver noget af en omvæltning. Det gælder om at komme godt fra start og en madplan hjælper en godt på vej. At have aftensmaden planlagt og allerhelst også købt ind til, gør bare hverdagen lidt mere overskuelig. Jeg har lavet en skøn madplan for årets første uge til dig, og du finder den lige herunder.

Husk at læse: Sådan bruges mine madplaner

Madplan uge 1

Mandag: NYTÅRSAFTEN! Jeg er sikker på, at du selv eller nogle andre allerede har planlagt menuen for denne dag 🙂

Tirsdag: NYTÅRSDAG! Måske har du tømmermænd eller måske du blot er træt? Det er helt okay at bestille pizza eller burger fra den lokale, men hvis energien er til det, så prøv at lave en burger med pulled chicken og coleslaw. Du kan evt. servere disse snaskede, ovnbagte kartoffelbåde med ost til. En hjemmelavet pizza eller en omgang nachos med hakket oksekød er også sikre vindere, hvis der er tømmermænd i omløb. 

Onsdag: Så blev det hverdag! Allerede? Hvad med at starte året ud med en skøn kartoffelsuppe? Den er nem og hurtig at lave, smager skønt og så trænger vi sikkert alle til et let og sundt måltid efter gårdagens junkfood-fest. Køb evt. et skønt brød at spise til eller bag det selv. Resterne af suppen kan med fordel fryses, så der er nem aftensmad en anden dag.

Torsdag: Kylling i kokoskarry er en super nem og super sund ret fyldt med grøntsager. Retten er en af mine personlige favoritter og den skal selvfølgelig på madplanen denne uge.

Fredag: Weekenden venter lige rundt om hjørnet og det skal da fejres med en omgang fajitas med kylling, ikke?

Lørdag: Om lørdagen har man oftest lidt mere tid til at stå i køkkenet, så jeg anbefaler, at du denne lørdag prøver at lave en omgang græske oksespyd med en græsk couscoussalat og tzatziki.

Søndag: Restedag! Det er tid til at få ryddet ud i køleskabet og få spist alle resterne fra den forgange uge, så køleskabet atter kan blive fyldt på ny.

Ugens søde: Dadelkugler smager hen af romkugler, men er en del sundere. De er gode at have med som snack i madpakken for både store og små eller til at nyde til eftermiddagskaffen i weekenden.

Det var planen for næste uge. Jeg håber at du kan bruge den, så du kan komme godt fra start i det nye år. Godt weekend og godt nytår!

  • Pikant kylling En nem hverdagsret der udgjorde vores aftensmad i
  • Herhjemme str den p ggekage i dag Hvad skal du
  • Fredagsburger! Billedet her er fra forleden hvor M og jeg
  • Hvis du mangler inspiration til din madplan for nste uge
  • Sndag Solen skinner Mille sov som en drm i nat
  • Fr jeg blev mor kunne jeg godt finde p at
  • Reklame for pillivuytdk  Hverdagen ruller og efter et r
  • Reklame for pillivuytdk  Solen har skinnet s fint hele