Persillesnurrer med ost

Forleden kom min svigermor forbi med et kæmpe bundt persille fra sin have. Jeg spurgte på Instagram, om der var nogen, der havde en god idé til, hvad jeg kunne bruge alt den persille til og der kom faktisk rigtig mange gode forslag. Der blev fx foreslået, at jeg kunne lave persillepesto, persillesmør, falafler eller kofta. Flere sagde, at jeg kunne komme persillen i en salat, i en omelet, i en smoothie eller bruge den som topping på en hjemmelavet pizza. Og så var der en, der foreslog, at jeg kunne lave persillesnurrer og den idé var jeg helt vild med. Jeg havde en rest cheddarost, der trængte til at blive brugt, så den kom også i snurrerne og resultatet blev overraskende godt. Find den nemme opskrift herunder.

Læs også: Kanelsnurrer med remonce af brun farin

Persillesnurrer med ost

Persillesnurrer med ost
Ca. 18 stk.

25 gram gær
2,5 dl vand
2 spsk. olivenolie
50 gram græsk yoghurt (creme fraiche eller andet surmælksprodukt kan også bruges)
1 spsk. honning
1/2 tsk. salt
100 gram grahamsmel
350-400 gram hvedemel

Fyld
50 gram persille
0,75 dl olivenolie
1 fed hvidløg
Salt
100 gram revet cheddarost

Topping
Æg til pensling

Opløs gæren i vandet. Tilsæt olivenolie, græsk yoghurt, honning og salt og rør det sammen. Tilsæt grahamsmel og derefter hvedemel lidt af gangen og ælt dejen godt. Lad dejen hæve i en times tid.

Kom persille, olivenolie og hvidløg i en minihakker og blend det hele godt sammen. Smag til med salt.

Rul dejen ud til en rektangulær firkant på et let meldrysset bord (cirka 60 x 40 cm og cirka ½ cm i tykkelsen). Smør persillefyldet ud på dejen og fordel den revne ost udover. Fold en tredjedel af den lange side over midten og fold den sidste tredjedel ind over den første, så du får en dej i tre lag. Rul dejen let så lagene trykkes sammen. Skær dejen ud i strimler på 2,5-3 cm i bredden. Sno hver strimmel rundt om to fingre samtidig med, at hver strimmel snoes om sig selv. Enden proppes ned i hullet i midten og persillesnurrerne placeres på en bageplade beklædt med bagepapir. Pensl persillesnurrerne med æg og bag dem ved 175 grader i cirka 15 minutter.

Persillesnurrer med ost

  • Sndagskage Blommecrumble med brombr Opskriften er netop havnet p bloggen
  • Kylling i karry i nye klder og med masser og
  • I dag har vi fet verdens nemmeste aftensmad Sdan fltes
  • Dagens aftensmad var ikke populr hos familiens mindste s hun
  • Jeg skulle hilse og sige at sdan et stykke jordbrtrte
  • Squashfrikadeller Gode til aftensmaden til brn og som snack i
  • Mille og jeg er alene hjemme i dag og vi
  • En mrbradgryde med masser af flde gr man aldrig galt