Jeg elsker muffins. De er nemme at bage, smager dejligt og kan varieres i det uendelige. De passer perfekt til en varm kop eftermiddagskaffe eller som dessert efter aftensmaden. Vælger man en af de lidt sundere udgaver, som fx disse bananpandekagemuffins, kan man sågar spise de små kager til morgenmad.

En af de mange fordele ved, at kagerne bages i små forme er, at man kan bage en portion, spise en enkelt eller to og så gemme resten i fryseren til en dag, hvor lækkersulten igen melder sig eller uventede gæster ringer på døren. Frosne muffins tør for det meste hurtigt op, men skal det gå rigtig stærkt, kan man smide dem en hurtig tur i ovnen og så har man næsten nybagt hjemmebag på fem minutter. Smart! Bare husk først at toppe og pynte dine muffins lige før servering, da topping oftest ikke har godt af en tur i fryseren.

I dette indlæg har jeg samlet otte nemme og lækre opskrifter på muffins i alle afskygninger. Der er dem med rødbede, dem med chokolade og dem med bær. Der er de syndige med masser af smør og sukker og så er der de sundere, der trods manglende sukker og hvedemel, alligevel smager forrygende. God bagelyst!

Del hjertens gerne i kommentarfeltet, hvilken slags muffin, der er din favorit, så jeg kan blive inspireret til hvilke muffins, jeg skal bage næste gang. Tak!

MuffinsRødbedemuffins med cream cheese frosting

MuffinsChokolademuffins

MuffinsBlåbærmuffins

MuffinsCheesecakemuffins med blåbærlåg

MuffinsSunde chokolademuffins

MuffinsSundere squashmuffins med kokosskum

MuffinsBananpandekagemuffins med blåbær og chokolade

MuffinsPeanut butter muffins

  • Herhjemme str den p ggekage i dag Hvad skal du
  • Fredagsburger! Billedet her er fra forleden hvor M og jeg
  • Hvis du mangler inspiration til din madplan for nste uge
  • Sndag Solen skinner Mille sov som en drm i nat
  • Fr jeg blev mor kunne jeg godt finde p at
  • Reklame for pillivuytdk  Hverdagen ruller og efter et r
  • Reklame for pillivuytdk  Solen har skinnet s fint hele
  • Er jeg den eneste der synes at ggekage er strkt