Seks måneder. Seks måneder! Et halvt år!? Min lille baby er pludselig ikke så lille længere. Her kunne jeg så passende smide om mig med hashtags som #stoptiden, men faktisk nyder jeg, at hun bliver ældre. Jeg nyder, at hun får mere og mere personlighed. Hun pludre og griner, når jeg laver sjove ansigter eller prutter med munden. Hun siger til og fra og er generelt blevet mere “levende”. Hun bliver ikke længere liggende, hvor hun blive lagt og hun kan nu både vende sig fra mave til ryg og fra ryg til mave. Hun drejer rundt, triller og kan på en eller anden måde både møve sig fremad, baglæns og til siden, hvis hun får øje på noget interessant.

Læs også: Mille fem måneder

Med hensyn til maden går det strygende. Mille får nu tre måltider om dagen og spiser stort set alt, hun bliver tilbudt. Hun er faktisk så glad for mad, at hun ikke rigtig gider mælk mere i løbet af dagen. Min sundhedsplejerske siger, at det er okay, så længe hun får om natten og så længe jeg kommer mælk i hendes mad, og det gør jeg! Massere af det. Men det stikker altså lidt i mit moderhjerte, at hendes behov for at ligge hos mig og få mælk er væk.

Læs også: Mille fire måneder

Nattesøvnen kæmper vi stadigvæk lidt med, men det har hjulpet gevaldigt, at Mille nu sover på sit eget værelse. For det meste er vi oppe to-tre gange hver nat og langt de fleste nætter falder hun heldigvis hurtigt i søvn igen efter mad. Men der er stadigvæk et par af de helt forfærdelige nætter, hvor jeg kun får fire-fem timers usammenhængende søvn og er oppe en trillion gange. Jeg drømmer om en uforstyrret nat og gode otte timer i streg – mon man kan ønske sig det i julegave? Heldigvis sover hun lige så godt om dagen, som hun sover dårligt om natten. Hun tager oftest to gode lange lurer på omkring to timer og så af og til en lille powernap før aftensmaden, hvilket giver mig lidt tid til at få ladet de tømte batterier lidt op.

Læs også: Mille tre måneder

  • Har I forresten set at opskriften p denne brownie med
  • Jeg har planer om at bage rugbrd i morgen s
  • Vi skal have suppe til aftensmad i dag s jeg
  • Hvis I endnu ikke ved hvad I skal have til
  • Denne gulerodssalat med persille og granatble er bloggens mest lste
  • Hummus er altid et hit Det passer til det meste
  • Overvejer kraftigt at bage en portion chokoladeboller i dag Det
  • Jeg er godt brugt efter rets frste julefrokost  og