Glædelig søndag! Hvordan har jeres uge været? Min har været god og fyldt med planer. Vi har blandt andet været på kursus i babyførstehjælp, så vi er forberedt, hvis det værst tænkelige skulle ske og det føles rigtig rart. Og så har jeg haft besøg af et par gode venner fra studiet og snakket noget der minder om voksensnak med et fagligt indhold. Hold nu op hvor jeg savner mit fag og at snakke om andet en baby og livet som mor. Jeg finder barselslivet meget ensformigt og til tider lidt kedeligt, men heldigvis er jeg havnet i den bedste mødregruppe, og vi har næsten planer hver dag i øjeblikket. Så skønt!

Herunder får I fire opskrifter til ugen der kommer. Det er ikke en madplan, men blot fire opskrifter til inspiration. Jeg har delt opskrifterne op i fire kategorier; den nemme, den vegetariske, den søde og den sidste.

Den nemme: Omelet proppet med grønt
En omelet kan spises til både morgenmad, frokost og aftensmad og er den perfekte måde at få tømt køleskabet for de lidt slatne grøntsager. I opskriften har jeg brugt gulerod, peberfrugt og spinat, men champignoner, forårsløg, tomater, kål og andet grønt kan selvfølgelig også sagtens bruges.

Den vegetariske: Frokostsalat med grønkål og feta
En frokostsalat for mig, er en salat, der mætter godt. Grøntsager i sig selv synes jeg sjældent mætter helt fantastisk, så hvis jeg skal have en salat med i madpakken, sørger jeg altid for at tilsætte noget “mættende”. I denne frokostsalat med grønkål og feta blev det perlebyg, men fx quinoa eller kikærter ville også fungere helt perfekt.

Den søde: Jordbærkompot
Denne jordbærkompot er virkelig nem at lave og så kan den simpelthen bruges til alt. Jeg bruger den for det meste som topping til mine pandekager eller på min græske yoghurt, men den smager også fantastisk som syltetøj på en friskbagt bolle. Og det bedste af det hele er, at opskriften duer til alle slags bær!

 

Den sidste: Hvidkålssalat med æble, nødder og persille
En skøn og simpel hvidkålssalat, hvor jeg blot har snittet kålen, blandet den sammen med lidt æble og persille og vendt en lidt sød olie-eddikedressing i. For lige at sætte prikken over i’et har jeg tilsat lidt luksus i form af smørstegte nødder.

  • Det er godt gang i opskriften p disse grntsagsplsehorn p
  • Godmorgen fredag Lige om hjrnet venter weekend december og jul
  • Godmorgen og gldelig 1 december Kalenderlyset er tndt morgenbollerne er
  • Selvom det er december og vi rigtigt skal jule og
  • Reklame for lecreusetdk  Jeg har lnge troet at der
  • Sikke da et kedeligt vejr vi har i dag Det
  • Jeg har lige opdateret min greenie grundopskrift p bloggen og
  • Klatkager til morgenmad Det er jo kun jul en gang