Glædelig søndag! Har I haft en god uge og weekend indtil videre? Det har jeg! Efter en periode hvor Mille har været meget urolig, har hun denne uge været meget roligere og medgørlig og det gør sgu bare det hele lidt nemmere. Vi har både været til salmesang og i mødregruppe og begge steder opførte hun sig eksemplarisk. I næste uge har Magnus ferie og selvom det er en “arbejdsferie”, så vi kan komme lidt tætte på mål med projekt husrenovering, så glæder jeg mig til at have ham hjemme en hel uge.

Herunder får I fire opskrifter til ugen der kommer. Det er ikke en madplan, men blot fire opskrifter til inspiration. Jeg har delt opskrifterne op i fire kategorier; den nemme, den vegetariske, den søde og den sidste. Den søde satser jeg selv stærkt på at få lavet i den kommende uge. Det er efterhånden ved at være lidt for længe siden, at jeg har bagt en god kage!

Den nemme: Koteletter i fad med grøntsager og kokosmælk
Koteletter i fad er en ret, der er nem at lave, og er derfor en klassiker i mange hjem. Denne opskrift er en variation af den klassiske ret med tomatsauce, fløde og champignon serveret med ris. Her er fløde og tomat skiftet ud med cremet kokosmælk, risene erstattet med en bund af rodfrugter og så er der skruet gevaldigt op for grøntsagsindholdet.

Den vegetariske: Vegetariske burgerbøffer af bønner og søde kartofler
Disse vegetariske burgerbøffer består primært af sød kartoffel og bønner og de smager så godt, at man på ingen måde mangler den klassiske burgerbøf af hakket oksekød.

Den søde: De bedste kanelsnegle ala Emily
Som navnet på opskriften hentyder, så er denne opskrift på kanelsnegle den bedste, jeg nogensinde har prøvet. Den er en sikker vinder hver gang!

Den sidste: Langtidsbagte cherrytomater med hvidløg og rosmarin
Hvis du falder over en glemt bakke cherrytomater i dit køleskab, så fortvivl ej. Selv de mest rynkede, triste og kedelige cherrytomater smager fantastisk, hvis man langtidsbager dem i ovnen med hvidløg og rosmarin. De langtidsbagte cherrytomater kan spises både lune og kolde, i sandwiches og i salater eller bare som tilbehør.

  • Har I forresten set at opskriften p denne brownie med
  • Jeg har planer om at bage rugbrd i morgen s
  • Vi skal have suppe til aftensmad i dag s jeg
  • Hvis I endnu ikke ved hvad I skal have til
  • Denne gulerodssalat med persille og granatble er bloggens mest lste
  • Hummus er altid et hit Det passer til det meste
  • Overvejer kraftigt at bage en portion chokoladeboller i dag Det
  • Jeg er godt brugt efter rets frste julefrokost  og