Denne broccolisalat med bacon, tranebær og cheddar er den klassiske broccolisalat med et twist. Rosinerne er skiftet ud med tørrede tranebær, solsikkekernerne er undladt og i stedet er der tilføjet lidt skøn cheddarost. Det er ikke de store ændringer, men alligevel nok til, at salaten bliver en helt anden.
Læs også: Bulgursalat med grønkål og granatæble
Broccolisalat med bacon, tranebær og cheddar
2 personer
1 broccolihoved
½ finthakket rødløg
50 gram cheddar i tern
6-8 baconskiver
1 lille håndfuld tørrede tranebær
Dressing
100 gram creme fraiche
1 spsk. mayonnaise
1 tsk. hvidvinseddike
1 tsk. dijon sennep
Salt og peber
Steg baconen sprød og bræk den ud i mindre stykker. Fordel broccolien i buketter og bland broccolibuketterne med finthakket rødløg og cheddar i tern. Bland ingredienserne til dressingen sammen og vend dressingen i salaten. Drys tranebær og bacon ud over salaten inden servering. Salaten har godt af lige at stå en times tid i køleskabet før den skal spises.
Det lyder helt vildt lækker. Jeg spiser i teorien altid broccoli hver eneste dag. Så det ville være fedt at kunne prøve noget andet 😀
Jamen, så synes jeg da helt sikkert, at du skal give denne et forsøg! 🙂
Jeg glæder mig allerede 😀 sådan er det jo, når man er madglad 😀