• Tænk, hvor lidt man kan nå på en dag på barsel. Især hvis man er en sofakartoffel som jeg. Jeg kan have de bedste intentioner om at skulle alt muligt, når Mille sover, men oftest ender jeg blot med at sidde klistret til sofaen og se ligegyldigt fjernsyn. Nogen dage drukner simpelthen i Go’ Morgen Danmark, genudsendelser af diverse tv-programmer og halvdårlige serier, som jeg alligevel kun ser med det ene øje, imens jeg scroller gennem Instagram med det andet. Det er vist meget godt, at jeg er god til at lave planer, der tvinger mig ud af huset…
  • Tænk, at det krævede et barn før jeg fik øjnene op for online shopping. Jeg har altid fundet online shopping besværligt. Risikoen for fejlkøb er stor og at sende ting retur er ofte forbundet med en udgift. Nu får jeg pakker flere gange om ugen! Jeg køber alt fra sutter med navn og kurve til planter til fint sommertøj til Mille og sko til mig selv. Fejlkøb sker og ting skal returneres, men det tager jeg gerne med, hvis jeg kan slippe for at pakke barnevogn, pusletaske, legetøj, tæpper osv. for at shoppe. Selv en tur ned i Meny efter mælk er jo nærmest en udflugt, der skal planlægges og times.
  • Tænk, at jeg er så heldig, at jeg har fået en datter, der sover så godt om natten som Mille gør. Vi går i seng et sted mellem klokken 21 og 22 og så sover hun oftest helt til klokken 5 næste morgen. Så får hun lige lidt mad og så sover vi videre til omkring klokken 8. Lad det endelig fortsætte (7-9-13)!

  • Tænk, at jeg nu har et fuldt funktionelt badeværelse! I starten af april udgav jeg dette indlæg, hvor jeg beskrev vores badeværelses-situation og hvor jeg skrev, at jeg nok snart havde et badeværelse. “Snart” blev så til tre måneder… I torsdags blev håndvasken endelig tilsluttet og vi kan nu både bruge toilettet, vaske hænder og tage et bad på vores badeværelse. Hallelujah! Nu mangler der kun den sidste finish i form af en fuge om vinduet, lister om døren, en glasvæg, et spejl og et par hylder. Det føles lidt som en never ending story – haha.
  • Tænk, at der kun er to måneder til Mille skal døbes. I weekenden fik vi færdiggjort alle indbydelserne, så de nu er klar til at blive sendt/delt ud. Kirken er på plads, lokalet til bagefter er på plads, maden er næsten på plads og min mormor har fundet familiekjolen frem. Det skal nok blive en god dag.
  • Tænk, at der bliver produceret så mange dårlige reklamer. Og tænk, hvor meget selv den dårligste reklame har kostet. Og hvad sker der lige for TV2’s Tour de France-studie? Er jeg den eneste, der synes det ser helt tosset ud med den baggrund og de falske klipper?
  • Tænk, at jeg har en baby. Og tænk, at det stadigvæk kan komme bag på mig til tider.

  • Opskriften p denne kylling i peanut butter sauce er ekstremt
  • P bloggen i dag finder I denne broccolisalat med bacon
  • Leger lige sommer og starter dagen med en hindbr smoothie
  • Jeg ville nske at jeg havde et par af disse
  • Gaaaaaab Nogen synes at vi skulle rigtig tidligt op i
  • I dag er der fire opskrifter til ugen der kommer
  • En perfekt start p ugen En omelet proppet med grnt
  • Jeg tror snart at jeg skal lave denne mexicanske madtrte