Den første måned med baby var hård og jeg tvivlede meget på mig selv (læs om Milles første måned HER). Netop som jeg var allermest ulykkelig over hele situationen vendte det og det er kun gået fremad lige siden. Jeg er begyndt at hvile mere i rollen som mor og Mille er nu begyndt at smile, sove længere stræk om natten og sove gode lange lure i løbet af dagen (de fleste dage). Hun får (næsten) ikke længere tudeture, hvor hun er helt utrøstelig og bleskiftene af blevet færre. Hun kan næsten holde hovedet selv og kan sagtens underholde sig selv i kortere perioder mens mor her fx tager et bad eller laver lidt frokost, Vi har lært hinanden meget bedre at kende og min kærlighed til det lille væsen er begyndt at vokse sig stor og stærk.

Læs også: Tre gode køb til baby

Vi er også startet i mødregruppe og hvor er det rart at snakke med nogen, der er det samme sted i livet som en selv. Vi mødes en gang om ugen og jeg synes, at vi er en ret velfungerende gruppe til trods for, at vi er ret forskellige. Vi har planer om gåture, babysvømning, salmesang og rytmik i den lokale kirke, stimulastik og meget mere. Jeg trives med at have noget at tage mig til, at komme ud af huset og se andre mennesker, så det passer mig glimerende, at vi skal en masse!

Jeg er også begyndt at løbe igen og så har jeg planer om at gå til “Mor og Barn Træning” hos Cammilla hver fredag. Vi var afsted for første gang i fredags og hold da magle, hvor er jeg svag og hold da fest, hvor har jeg været øm i hele kroppen lige siden. Mille fungerede som vægt i mange af øvelserne og ellers lå hun pænt ved siden af og iagttog både mig og de mange andre babyer, der tumlede rundt. Få gange havde hun brug for lidt nærhed og trøst, men det gik hurtigt over og jeg kunne træne videre. Det var helt klart en succes!

 

  • Opskriften p denne kylling i peanut butter sauce er ekstremt
  • P bloggen i dag finder I denne broccolisalat med bacon
  • Leger lige sommer og starter dagen med en hindbr smoothie
  • Jeg ville nske at jeg havde et par af disse
  • Gaaaaaab Nogen synes at vi skulle rigtig tidligt op i
  • I dag er der fire opskrifter til ugen der kommer
  • En perfekt start p ugen En omelet proppet med grnt
  • Jeg tror snart at jeg skal lave denne mexicanske madtrte