Efter en skøn dag med mødregruppen stod den på hjemmelavet pizza til aftensmad. Jeg fulgte denne opskrift, men skiftede blomkålsbunden ud med en fuldkornsbund fra Finax (som jeg har modtaget i gave).

Små glimt fra de de sidste 14 dages tid. Mille og jeg har haft nok at se til, men heldigvis har vi også haft tid til nattøjdage, hygge og lure på sofaen. Jeg prøver at komme ud af huset hver dag (med undtagelse af nattøjdagene, hvor vi helst bare skal rende rundt i nattøj og lave ikke en fis hele dagen). Af og til bliver det blot til en kort gåtur med barnevognen og andre gange tager vi på tur. Vi har været i mødregruppe, til polterabend, på besøg hos oldemor og bedsteforældre, en tur på sygehuset for at få scannet hofter, der heldigvis ikke fejlede noget, besøgt mit arbejde og været til studenterfest. Denne uge bliver også travl, men snart er det igen weekend og vores er indtil videre uden planer. Jeg håber I får en dejlig uge!


Min engang meget lille pilea har vokset sig stor og fin og laver nu små babyer.


En omgang chicken tikka masala gjorde godt en dag vejret var gråt og blæsende. 


Blå himmel og masser af æbler på mit æbletræ.


Til studenterfest på toppen af København.


Tænk at have sådan en fantastisk tagterrasse!

Min lille fis, der allerede er blevet to måneder.


Dejlige havregrynsboller til mødregruppen – opskriften kommer senere på ugen.

  • Opskriften p denne kylling i peanut butter sauce er ekstremt
  • P bloggen i dag finder I denne broccolisalat med bacon
  • Leger lige sommer og starter dagen med en hindbr smoothie
  • Jeg ville nske at jeg havde et par af disse
  • Gaaaaaab Nogen synes at vi skulle rigtig tidligt op i
  • I dag er der fire opskrifter til ugen der kommer
  • En perfekt start p ugen En omelet proppet med grnt
  • Jeg tror snart at jeg skal lave denne mexicanske madtrte