Wraps med hummus og grillet squash

Herhjemme griller vi næsten hver dag. Mest til aften og oftest kød, men i går grillede jeg lidt squash til min frokost. Grillede grøntsager er noget jeg får alt for sjældent, hvilket egentlig er ret tosset, når man tager nemheden og lækkerheden i betragtning. Den grillede squash kom jeg i et par wraps sammen med lidt hummus, salat og tomat og jeg nåede lige at nyde dem i solen på terrassen før lillepigen vågnede fra lur. Opskriften på den hjemmelavede hummus kan I finde HER. Og har man ikke en grill, så kan squashen sagtens lige “grilles” på en pande i stedet.

Læs også: Club sandwich wrap

Wraps med hummus og grillet squash

Wraps med hummus og grillet squash
2 stk.

2 fuldkornstortillas
1/2 squash
Salt og peber
Olivenolie
Et par cherrytomater
Et par salatblade
4 spsk. hummus

Skær enderne af squashen og skær den i skiver på den lange led. Pensl skiverne med lidt olivenolie, drys med salt og peber og grill skiverne på enten grill eller pande. Skiverne skal have 2-3 minutter på hver side. Skær cherrytomaterne i kvarte og snit salaten. Varm de to tortillas på grillen eller panden og fyld dem derefter med hummus, grillet squash, cherrytomater og salat.

Wraps med hummus og grillet squash

  • Hvis du endnu ikke ved hvad du skal have til
  • Simpelt men godt Herhjemme glder vi os efterhnden til weekend
  • Instagrambugner af perfekt bagvrk Smukke hjemmebagte rundstykker brd med en
  • Det bedste ved pizza om lrdagen er pizza til frokost
  • Biksemad var hvad det kunne blive til i dag
  • Om lidt skal vi fejre fdselsdag for Magnus med denne
  • Fdselsdagsgsterne er smuttet lillefisen er puttet og oprydningen er slut
  • Den sidste mneds tid har min opskrift p ggemuffins med