Kanelsnurrer

Kanelsnurrer

Det her barsel er ret okay. Jeg startede dagen i et roligt tempo med en skøn greenie og en god kop kaffe og efter et varmt bad tog jeg ned for at handle ind til aftensmad og hjemmebag. Planen er, at jeg inden babys ankomst vil prøve at få fyldt fryseren lidt op med mad og lækkerier, så vi har lidt nemt til den første tid som nybagt lille familie. I dag blev det til en portion klassiske kanelsnurrer med remonce af brun farin hvor jeg kun bagte en lille håndfuld af dem helt færdige. Størstedelen tog jeg ud af ovnen fem minutter før de var færdige og lige efter afkøling røg de i fryseren. På den måde kan jeg lynhurtigt tage et par stykker op når jeg får gæster, bage dem i fem minutter og servere kanelsnurrer, der smager som var de helt nylavede. Det er da smart!

Læs også: Kanelsnurrer med æble, chokolade og mandler

Kanelsnurrer

Kanelsnurrer
Ca. 25 stk.

25 gram gær
50 gram smør
5 dl mælk
100 gram creme fraiche
50 gram sukker
1 tsk. salt
1 tsk. kardemomme
900-1000 gram hvedemel

Fyld
200 gram blødt smør
200 gram brun farin
2 spsk. kanel

Topping
Æg til pensling
Perlesukker

Smelt smør i en gryde og tilsæt mælk. Hæld det over i en skål og opløs gæren deri. Tilsæt creme fraiche, sukker, salt og kardemomme og rør det sammen. Tilsæt hvedemel lidt af gangen og ælt dejen godt. Lad dejen hæve i en times tid.

Rør fyldet sammen til en ensartet masse af smør, brun farin og kanel.

Rul dejen ud til en rektangulær firkant på et let meldrysset bord (cirka 60 x 40 cm og cirka ½ cm i tykkelsen). Smør fyldet ud på dejen. Fold en tredjedel af den lange side over midten og fold den sidste tredjedel ind over den første, så du får en dej i tre lag. Rul dejen lidt så lagene trykkes sammen. Skær dejen ud i strimler på 2,5-3 cm i bredden. Sno hver strimmel rundt om to fingre samtidig med at hver strimmel snoes om sig selv. Enden proppes ned i hullet i midten og kanelsnurrerne placeres på en bageplade beklædt med bagepapir. Pensl kanelsnurrerne med æg, drys med lidt perlesukker og bag dem ved 200 grader i cirka 15 minutter.

Kanelsnurrer

  • Mangler I inspiration til aftenens tilbehr s hop ind forbi
  • I dag skal vi ingenting Efter et par dage med
  • Jeg har lavet coleslaw efterden samme opskrift s ufattelig mange
  • Regnvejr er vaffelvejr Er jeg den eneste der faktisk nyder
  • I dag har jeg vret ude og spise med en
  • Hvad mon der foregr inde i hovedet p sdan en
  • Fejrer at kresten nu har to ugers ferie med en
  • Man gr aldrig galt i byen med en god brownie