Gulerodsbrud

Hej venner! Står I og mangler et lille bageprojekt til weekenden, så foreslår jeg disse gulerodsbrud. Skønne, bløde, søde gulerodsbrud smager himmelsk og så er de ret hyggelige at spise, når man sidder der og river dem fra hinanden bid for bid. Man kan selvfølgelig også sagtens spise dem som almindelige boller med smør og ost, men de smager altså mindst lige så godt uden noget og er derfor den perfekte snack til at tage med på farten. Jeg har selv planer om at bage en portion i weekenden, så jeg har lidt lækkert til eftermiddagskaffen på kontoret i næste uge.

Læs også: Rugboller med chokolade

Gulerodsbrud

Gulerodsbrud
10-12 stk.

25 gram gær
2,5 dl lunkent vand
2 spsk. sukker
1 tsk. salt
450-500 gram hvedemel
30 gram blødt smør
1 æg
2-3 gulerødder (cirka 200 gram)
50 gram solsikkekerner

Rør gæren ud i vandet. Tilsæt sukker og salt og ælt derefter melet i lidt af gangen. Når dejen er fast og smidig, æltes det bløde smør ind i dejen og dejen stilles til hævning i cirka 45 minutter. Imens skrælles og rives gulerødderne. Efter hævning placeres dejen på et meldrysset bord og der laves en lille fordybning i dejen. Slå ægget ud i fordybningen og kom gulerødder og solsikkekerner ovenpå. Fold dejen ind over, og hak så dejen i stykker med en dejskraber (se evt. hvordan og hvorledes i denne video). Når dejen er hakket nok, placeres den i små brud på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad gulerodsbruddene efterhæve i cirka 30 minutter før de bages ved 200 grader i 15-20 minutter til de er gyldne.

Gulerodsbrud

  • Tiden skal udnyttes nr baby sover I gr blev det
  • Jeg kunne serist leve af koldskl koldskl
  • I dag bagte jeg disse chokolademuffins s jeg har lidt
  • Sdan en lille strrelse krver utrolig meget udstyr P bloggen
  • Jeg har s lidt grnne fingre at selv mine kaktusser
  • Jordbrssonen er over os og der er virkelig mange der
  • Her har vi fet hjemmelavet pizza til aftensmad Hvad har
  • Nemt med nemt p Koteletter med brun farin hvidlg og