Salat med butternut squash, parmaskinke og parmesan

Hej venner! Har I juleferie? Det har jeg og jeg nyder den til fulde! Jeg bruger dagene på at binge-watche “Greys Hvide Verden”, trylle i køkkenet, sove til middag og gå ture. Jeg har ingen store planer, ingenting jeg skal nå og hvor er det bare fantastisk skønt. Sådan et par dage med ren afslapning og Nadia-tid har været mere end tiltrængt.

De sidste to dage har jeg fået denne salat med butternut squash, parmaskinke og parmesan til frokost og til trods for det simple udtryk og de få ingredienser smager den forrygende. Jeg har begge dage spist salaten lun, men den kan også sagtens spises kold. Det er nu rart at få tanket godt op på grønt efter tre dage med julemad.

Læs også: Butternut squash og bacon salat

Salat med butternut squash, parmaskinke og parmesan

Salat med butternut squash, parmaskinke og parmesan
1 måltid til 1 person

250-300 gram butternut squash
Olivenolie, salt, peber og evt. hvidløgspulver

To håndfulde friske spinatblade
3-4 skiver parmaskinke
Friskrevet parmesan
Citronsaft

Skær butternut squash ud i tern og vend med olivenolie, salt, peber og evt. hvidløgspulver. Kom ternene på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem ved 200 grader i 20-30 minutter til de er gennembagte. Kom spinatblade, parmaskinke og bagt butternut squash på en tallerken og drys med rigelige mængder friskrevet parmesan og dryp til sidst en smule citronsaft henover.

Salat med butternut squash, parmaskinke og parmesan

  • Simpelt men godt Herhjemme glder vi os efterhnden til weekend
  • Instagrambugner af perfekt bagvrk Smukke hjemmebagte rundstykker brd med en
  • Det bedste ved pizza om lrdagen er pizza til frokost
  • Biksemad var hvad det kunne blive til i dag
  • Om lidt skal vi fejre fdselsdag for Magnus med denne
  • Fdselsdagsgsterne er smuttet lillefisen er puttet og oprydningen er slut
  • Den sidste mneds tid har min opskrift p ggemuffins med
  • Lysten til kanelsnegle har vret helt vild de sidste dage