Chokoladeboller

Opskrift på chokoladeboller

En portion skønne, nybagte chokoladeboller kan gøre enhver dag en smule bedre. Jeg vågnede virkelig tidligt i morges og tænkte, at jeg så lige så godt kunne starte dagen med at forkæle mig selv og min kæreste. Jeg hoppede i køkkenet, satte kaffe over og gik i gang med røremaskine, gær, mel og chokolade og halvanden times tid senere var der lune chokoladeboller klar til morgenbordet.

Læs også: Rugboller med chokolade

Chokoladeboller

Chokoladeboller

12 stk.
Ingredienser
  • 25 gram gær
  • 2 dl mælk
  • 50 gram smør
  • 2 æg
  • 3 spsk. sukker
  • 1/2 tsk. kardemomme
  • ½ tsk. salt
  • 450 gram hvedemel cirka
  • 100 gram mørk chokolade
  • 1 sammenpisket æg til pensling
Fremgangsmåde
  • Smelt smøren og bland mælken i. Hæld blandingen over den smuldrede gær i en skål. 
  • Rør rundt til gæren er opløst og tilsæt så æg, sukker, kardemomme og salt. 
  • Rør hvedemelet i lidt af gangen og ælt til dejen er smidig. 
  • Hak den mørke chokolade og ælt den forsigtigt i dejen. 
  • Lad dejen hæve 30 minutter før den hældes ud på et meldrysset bord.
  • Form dejen til 12 boller og stil dem i en firkantet form beklædt med bagepapir (cirka 23x28 cm). De skal stå så tæt, at de lige præcis ikke rør hinanden. 
  • Lad chokoladebollerne efterhæve i 30 minutter før de pensles med æg og bages ved 200 grader i 10-13 minutter.

Chokoladeboller

Instagram og Facebook

Følg mig gerne på Instagram (@lifebynan), hvor jeg dagligt deler hverdagsglimt og madinspiration. Jeg har også en Facebookside (LifeByNan), hvor jeg altid smider et link op til nye blogindlæg.

No images found!
Try some other hashtag or username