Vegetarisk bolognese med røde linser

En vegetarisk bolognese med røde linser har stået på min must-try-liste virkelig længe og i weekenden fik jeg endelig prøvet det. Spaghetti bolognese, eller pasta med kødsovs som jeg altså ynder at kalde det, har altid været min livret, så jeg var lidt skeptisk i forhold til at gøre retten vegetarisk. Jeg brugte røde linser til at give fylde og mæthed og resultatet blev meget bedre end jeg havde forventet. Jeg blev både mæt og glad og savnede slet ikke kødet.

Læs også: Vegetarisk indisk korma

Vegetarisk bolognese med røde linser

Vegetarisk bolognese med røde linser
2-3 personer

1 rødløg
2 fed hvidløg
50-100 gram champignon
1 gulerod
3 tomater
1 dåse tomatpuré (70 gram)
1 dåse hakkede tomater
2 ½ dl røde linser
5 dl vand
1 spsk. rødvinseddike
1 spsk. oregano
1 spsk. balsamico
Salt og friskkværnet peber
Olivenolie til stegning

Tilbehør
Fuldkornspasta
Frisk basilikum
Friskrevet parmesan

Hak løg og hvidløg fint og steg begge dele i olivenolien til løgene er klare. Hak champignonerne groft, riv guleroden og tilsæt begge dele. Skær tomaterne i tern og tilsæt dem sammen med tomatpuréen. Lad det hele stege lidt før de hakkede tomater, vandet og de røde linser tilsættes. Kom rødvinseddike, oregano og basilikum i og lad retten simre i mindst 20 minutter. Smag til med salt og peber og server retten med kogt fuldkornspasta og top evt. frisk basilikum og parmesan.

Vegetarisk bolognese med røde linser

  • Det er godt gang i opskriften p disse grntsagsplsehorn p
  • Godmorgen fredag Lige om hjrnet venter weekend december og jul
  • Godmorgen og gldelig 1 december Kalenderlyset er tndt morgenbollerne er
  • Selvom det er december og vi rigtigt skal jule og
  • Reklame for lecreusetdk  Jeg har lnge troet at der
  • Sikke da et kedeligt vejr vi har i dag Det
  • Jeg har lige opdateret min greenie grundopskrift p bloggen og
  • Klatkager til morgenmad Det er jo kun jul en gang