Lynhurtig teriyaki kylling og en asiatisk agurkesalat

Tænk engang, at det snart er et år siden, at vi pakkede vores rygsække og tog på opdagelse i Sydøstasien i 3,5 måned! Hold da op, hvor er tiden gået stærkt. Af og til og oftere og oftere får jeg lyst til igen at hive et par måneder ud af kalenderen, pakke rygsækken og tage afsted, selvom jeg godt ved, at det hverken økonomisk eller arbejdsmæssigt kan lade sig gøre. I stedet går jeg i køkkenet og sætter et lidt udenlandsk præg på maden. I sidste uge lavede jeg vegetarisk indisk korma og forleden stod den så på lynhurtig teriyaki kylling og en asiatisk agurkesalat. Teriyaki kylling er super nemt at lave og smager helt fantastisk. Som jeg også skriver i opskriften længere nede, så vil jeg anbefale, at I bruger kyllingekød skåret af lår fremfor kyllingebryst eller inderfilet, da kyllingekød fra lår er meget saftigere og dermed giver et meget bedre resultat.

Læs også: Græske oksespyd

Lynhurtig teriyaki kylling og en asiatisk agurkesalat

Lynhurtig teriyaki kylling

350 gram kylling skåret i mindre tern (kød fra kyllingelår giver det bedste resultat, men bryst kan også bruges)
Kokosolie eller andet til stegning
Sesamfrø

Teriyaki sauce
2 spsk. kokossukker (brun farin kan også bruges)
2 spsk. soyasauce
1 spsk. æbleeddike
½ tsk. stødt ingefær
½ tsk. hvidløgspulver
½ spsk. majsstivelse

Steg kyllingen på en pande i kokosolien til den er næsten gennemstegt. Bland alle ingredienserne til teriyaki saucen godt sammen og hæld saucen ud over kyllingen. Lad kyllingen simre under omrøring til saucen er tyknet. Drys med sesamfrø og servér straks – evt. med ris og nedenstående asiatiske agurkesalat med sesam som tilbehør.

Lynhurtig teriyaki kylling og en asiatisk agurkesalat

Asiatisk agurkesalat med sesam

1 agurk
1 stor gulerod
½ tsk. salt
1 forårsløg
Frisk koriander

Dressing
2 tsk. hvidvinseddike
1 tsk. limesaft (cirka saften fra ¼ lime)
1 tsk. akaciehonning
1 tsk. sesamolie
Et drys chiliflager
½ spsk. sesamfrø

Lav nudler af agurken og guleroden. Jeg har sådan en lille håndholdt spiralizer fra Gefu, men ellers kan du skærer agurken og guleroden i tynde stimler med en skarp kniv. Kom agurke-nudlerne i en si og drys med salt. Lad agurkerne dræne i 15-20 minutter. Når agurkerne er drænet knuges væsken ud af dem og de tørres i et rent viskestykke. Bland ingredienserne til dressingen i en skål og vend agurke- og gulerodsnudlerne ned i skålen sammen med forårsløg skåret i ringe. Top med frisk koriander og servér.

Lynhurtig teriyaki kylling og en asiatisk agurkesalat

  • Det er godt gang i opskriften p disse grntsagsplsehorn p
  • Godmorgen fredag Lige om hjrnet venter weekend december og jul
  • Godmorgen og gldelig 1 december Kalenderlyset er tndt morgenbollerne er
  • Selvom det er december og vi rigtigt skal jule og
  • Reklame for lecreusetdk  Jeg har lnge troet at der
  • Sikke da et kedeligt vejr vi har i dag Det
  • Jeg har lige opdateret min greenie grundopskrift p bloggen og
  • Klatkager til morgenmad Det er jo kun jul en gang