Pasta i flødesovs med røget makrel

Når kæresten tager på fisketur og kommer hjem med rigtig mange makreller og svigermor så ovenikøbet lige ryger et par stykker, så skal der altså makrel på menuen. En skøn og cremet omgang pasta i flødesovs toppet med røget makrel i massevis, var derfor hvad der stod på menuen forleden. Pastaretter som denne tager ingen tid at lave, men mængden af fløde kontra mængden af grøntsager, falder vist lidt for meget ud til flødens fordel. Jeg kom lidt forårsløg og en masse østershatte i retten og så valgte jeg at bruge en form for grøntsagspasta, selvom jeg nu ikke er helt sikker på, at man kan tælle pastaen med i grøntsagsregnskabet. Trods manglen på grøntsager, så får fløde jo alt til at smage vidunderligt og retten var en kæmpe succes. Har du ikke lige en røget makrel liggende, så kan røget laks selvfølgelig også sagtens bruges.

Læs også: Bagt pasta med kylling og bacon

Pasta i flødesovs med røget makrel

Pasta i flødesovs med røget makrel
2 personer

250 gram frisk pasta (jeg brugte en pakke Grøntsagsbidder med broccoli og ærter fra Pastella)
150 gram østershatte (eller champignon)
2 forårsløg
2,5 dl fløde
1 håndfuld frisk timian
Salt og friskkværnet peber
150 gram røget makrel (røget laks kan også bruges)
Smør eller olie til stegning

Riv østershattene i mindre stykker og skær forårsløgene i ringe. Svits begge dele på en pande i lidt smør. Tilsæt fløde, frisk timian, salt og peber og kog op. Tilsæt pastaen og lad retten simre, til pastaen er færdigkogt. Hvis du ikke bruger frisk pasta, så kog pastaen før du tilsætter den. Riv makrellen i mindre stykker. Anret retten på to tallerkener og fordel den røgede makrel ovenpå. Top med frisk timian og servér straks.

Pasta i flødesovs med røget makrel

  • Opskriften p denne kartoffelsalat med blomkl og urter udgav jeg
  • Forleden bagte jeg disse havregrynsboller og i dag er opskriften
  • Fajitas med kylling Find opskriften p lifebynandk fajitas tortillas
  • Sommermad Salat med vandmelon feta og mynte og grillede spyd
  • Mangler I inspiration til aftenens tilbehr s hop ind forbi
  • I dag skal vi ingenting Efter et par dage med
  • Jeg har lavet coleslaw efterden samme opskrift s ufattelig mange
  • Regnvejr er vaffelvejr Er jeg den eneste der faktisk nyder