
Banansmåkager – en lille, hurtig og sund snack til madpakken
Så er ferien ved at forbi for de fleste og hverdagen kalder. For mange indebærer det, at der igen skal gang i madpakkeproduktionen og jeg synes jo, at der i enhver madpakke skal være en lille sund eftermiddagssnack. Disse banansmåkager er perfekte til formålet, da de kun indeholder gode ingredienser, men samtidig er søde, bløde og lækre. Derudover tager de kun 5 minutter at røre sammen og skal derefter kun have 15-20 minutter i ovnen, så på under en halv time kan man altså trylle en overraskende lækker lille snack frem.
Læs også: Hjemmelavede bounty

Opskrift på banansmåkager
Banansmåkager
Ingredienser
- 2 modne bananer
- 2,5 dl havregryn
- 50 gram grofthakket mørk chokolade kan undlades eller erstattes af hakkede nødder
Fremgangsmåde
- Mos bananerne sammen med havregrynene og rør chokoladestykkerne i.
- Lav 10-12 ”klatter” af dej på en bageplade beklædt med bagepapir og bag småkagerne ved 175 grader i 15-20 minutter.
- Banansmåkagerne smager bedst afkølede, men kan også sagtens spises lune.

Instagram og Facebook
Følg mig gerne på Instagram (@lifebynan), hvor jeg dagligt deler hverdagsglimt og madinspiration. Jeg har også en Facebookside (LifeByNan), hvor jeg altid smider et link op til nye blogindlæg.
Smager rigtig godt!
Det er jeg glad for at høre 🙂