Fersken caprese salat

Denne fersken caprese salat er en variation af den klassiske tomat caprese, som vi alle kender (og elsker) – I ved, den med tomat, mozzarella, basilikum og af og til finthakket løg? Ud over at skifte tomaterne ud med fersken, så har jeg også puttet lidt lufttørret skinke i og det gør, at denne salat både kan bruges som tilbehør, en let frokost eller som en skøn forret.

Læs også: Salat med avocado, løg og tomat

Fersken caprese salat

Fersken caprese salat

2 ferskner
1 pose frisk mozzarella
2-3 skiver lufttørret skinke
10 blade frisk basilikum
1/2 dl balsamico
Salt og peber

Start med at reducere balsamicoen. Hæld den op i en lille pande og lad den simre i 10 minutters tid, så den får en karamelagtig konsistens. Lad den reducerede balsamico køle af. OBS: Hver opmærksom på, at den tykner endnu mere, når den nedkøles, så den skal altså være lidt flydende, når man slukker for blusset.

Skær fersken og mozzarella i skiver og skær den lufttørrede skinke i mindre skiver. Læg nu på skift fersken, mozzarella, lufttørret skinke og basilikum på et fad og slut af med at hælde den reducerede balsamico over. Drys med salt og peber og servér.

Fersken caprese salat

  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag
  • Startede morgenen med en grd til at varme mig phellip
  • Sndag starter langsomt
  • Efterr S lnge det ikke regner og blser er dennehellip
  • Menuen herhjemme stod i dag p kylling vendt i ghellip
  • Ville give alt for en hjemmelavet pizza til aftensmad ihellip
  • Bagt pasta med kylling og bacon er en favorit herhjemmehellip