Kylling i kokoskarry

I dag er det den syvende dag på Roskilde Festival. I en uge har jeg levet alt andet end sundt og varieret og det kan efterhånden mærkes. Jeg glæder mig mere og mere til at komme hjem i mit eget lille køkken og lave skøn farverig mad, fremfor at spise mad, hvor mindst en komponent har været en tur i frituregryden. Fast food lægger sig altså bare lige lidt for tungt i maven og gør mig en kende doven og skidt tilpas. Det har sin charme at leve festivallivet, men efter en uge er jeg ved at have fået nok. Når jeg på søndag kommer hjem, tænker jeg, at det er denne kylling i kokoskarry, der skal på bordet, hvis energien altså er til det. Det er en af mine absolutte yndlingsretter, når det skal være sundt, men samtidigt gerne må gå lidt hurtigt. Jeg har delt opskriften med jer før, men jeg tænker, at den sagtens kan tåle et lille repost.

Læs også: Kylling i cremet tomatsauce

Kylling i kokoskarry

Kylling i kokoskarry
2 portioner

3 spsk. kokosolie
2 spsk. karry
1 spsk. gurkemeje
1 tsk. tørret koriander
1 rød chili (kan undlades)
1 løg
2 fed hvidløg
2-3 kyllingebryster i tern
2 forårsløg
1 rød peberfrugt
2 gulerødder
1 dåse kokosmælk
Salt og peber

Tilbehør og topping
Ris/blomkålsris
1 forårsløg i ringe
1 æble i tern
1 håndfuld peanuts

Smelt kokosolien i en gryde og svits krydderierne deri. Hak chili, løg og hvidløg fint og kom det op i gryden. Steg til løgene er klare og tilsæt så kyllingen. Snit forårsløgene i ringe, peberfrugten og gulerødderne i strimler og når kyllingen er brunet af tilsættes grøntsagerne og til sidst kokosmælken. Lad retten simre i 15-20 minutter før du smager til med salt og peber. Servér retten på en bund af ris og/eller blomkålsris og top med forårsløg, æble og peanuts.

Inspirationen til opskriften kommer fra dygtige Julie.

Kylling i kokoskarry

  • Selvom det er december og vi rigtigt skal jule og
  • Reklame for lecreusetdk  Jeg har lnge troet at der
  • Sikke da et kedeligt vejr vi har i dag Det
  • Jeg har lige opdateret min greenie grundopskrift p bloggen og
  • Klatkager til morgenmad Det er jo kun jul en gang
  • Koteletter i fad med grntsager og kokosmlk En klassiker i
  • Nr det kommer til kl i salater er grnkl helt
  • Jeg gad godt have startet dagen med en omgang bagt