Vandmelonsalat

Jeg har simpelthen bare haft den mest rolige dag længe. Jeg stod op ved otte-tiden, hoppede straks i min morgenkåbe og tullede så ellers bare rundt i den hele formiddagen. Jeg lavede en portion af disse bananpandekager med mynte, drak en masse vand og dejlig kaffe og omkring middag hoppede jeg så i løbetøjet og begav mig ud i det dejlige vejr. Samlet set løb jeg kun 5 km, men turen tog godt og vel halvanden time, da jeg undervejs ikke kunne lade være med lige at sætte mig på en bænk og nyde solen lidt. Jeg sad bare der med en virkelig god lydbog i øerne (To Brødre af Ben Elton), nød solen, lukkede øjnene og pludselig var der gået en time. Eftermiddagen har jeg brugt på at klare lidt af det huslige, bage og se lidt serie, så ja, det har altså bare været sådan en helt vild dejlig, tiltrængt og rolig dag. Da jeg for en måned siden gik ledig, havde jeg kun dage som disse og jeg var ved at blive skør af det. Nu her efter at have arbejdet fuldtid i næsten fire uger, kan jeg atter sætte pris på sådanne dage og det er virkelig dejligt! Til aften spiste jeg nedenstående skønne vandmelonsalat med blåbær og mynte sammen med par falafler fra fryseren. Nemt, let og sommerligt! En vandmelonsalat er og bliver bare den ultimative sommersalat, ikke?

Læs også: Salat med vandmelon, feta og mynte

Vandmelonsalat

Vandmelonsalat med blåbær og mynte
2 personer

400 gram vandmelon i tern
100 gram blåbær
1/2 rødløg
50 gram feta
Frisk mynte
Dressing af 1 spsk. olivenolie, 1/2 spsk. balsamico, salt og friskkværnet peber

Rør ingredienserne til dressingen sammen i en skål og snit rødløget fint. Vend finthakket rødløg, vandmelon og blåbær i dressingen og top med feta og frisk mynte.

Vandmelonsalat

  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag
  • Startede morgenen med en grd til at varme mig phellip
  • Sndag starter langsomt
  • Efterr S lnge det ikke regner og blser er dennehellip
  • Menuen herhjemme stod i dag p kylling vendt i ghellip
  • Ville give alt for en hjemmelavet pizza til aftensmad ihellip
  • Bagt pasta med kylling og bacon er en favorit herhjemmehellip