Maj måned gik hen og blev min første måned med voksen/fuldtidsjob. Efter 5 år som studerende, en lang rejse og tre måneder som ledig, er jeg nu startet på et helt nyt kapitel og det har godt nok været lidt af en omvæltning. Jeg vil ikke sige, at det har været hårdt, men det har gjort, at jeg er blevet nødt til at prioritere i min hverdag og planlægge en smule mere end jeg har været vant til. Trods den mindre fritid, så nyder jeg virkelig, at jeg igen har fået lidt struktur på hverdagen og har noget at stå op til hver dag.

I forhold til mine månedsintentioner for maj, så har jeg faktisk næsten nået det hele. Dét med at stoppe med at sidde med benene over kors kæmper jeg stadigvæk med, men jeg kan mærke, at jeg er blevet mere bevidst omkring det og det er da et fremskridt. Et årskort til Tivoli har jeg endnu ikke fået købt, men så er det jo heldigt, at sæsonen kun lige er startet! Westmarket blev besøgt med en dejlig veninde på den dejligste forårsaften, hvor vi fejrede, at vi begge havde fået job, og også Kødbyens Mad og Marked blev besøgt en dag med dejligt vejr. Maj har faktisk ifølge min hukommelse budt på en masse dejligt solskin og det håber jeg virkelig også, at juni har i sinde at gøre.

Ud over, at en masse gode minder er blevet foreviget her på domænet i denne måned, så har 15 skønne opskrifter også fundet vej hertil. Måske du allerede har prøvet nogle af dem?

Røget laks med avocado og grape
Cheesecakemuffins med blåbærlåg
Koldskål og sundere kammerjunkere
Crispy kokos kylling
Græsk couscoussalat
Varme hveder
Tzatziki
Rabarberkompot på 15 minutter
Græske oksespyd
Sesamkartofler
Bananvafler
Vandmelonsalat med blåbær og mynte
Den klassiske broccolisalat
Rugboller med chokolade
Speltpandekager med vegetarisk fyld

Maj har været travl, men rigtig fin og det ser ud til, at juni fortsætter lidt i samme spor, hvilket jeg er fint tilfreds med. De fleste weekender er allerede fyldt godt op med dejlige aftaler og til slut venter en hel uges ferie. Hvad den skal bruges til er endnu ikke helt fastlagt, men jeg har skam et par ret så fine idéer på tegnebrættet. Jeg håber, at jeres maj har været mindst lige så dejlig som min, og at I får en fantastisk juni!

  • Skal du sndagsbage i dag? S foreslr jeg en portionhellip
  • Rester p en mandag er det bedste jeg ved Enhellip
  • En skn kleskabsgrd er et hit p de travle morgenerhellip
  • Spis varieret sagde de macarons
  • Koteletter i fad med grntsager og kokosmlk toppet med osthellip
  • Alene hjemme p en tirsdag betyder sushi i lange banerhellip
  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag