Hvor har det altså bare været lækkert med et par ekstra fridage her i forbindelse med Kristi Himmelfart! Vejret har jo været helt perfekt med masser af sol og blå himmel. Jeg har brugt tid både ude og inde, på pligter og fornøjelser og med mig selv og familien.

I Kristi Himmelfartsferien…

  1. Startede jeg på sæson tre af “Unbreakable Kimmy Schmidt” på Netflix. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af om, om den serie er gal eller genial, men underholdende er den ihvertfald.
  2. Løb jeg en tur hvor ingenting spillede og hvor alt bare gjorde ondt og en tur hvor alt spillede og hvor jeg havde følelsen af at kunne blive ved med at løbe forevigt. Sådan skal det jo bare være.
  3. Var jeg en tur på Roskilde Dyrskue og lege landmand for en dag. Jeg så både store maskiner, traktortræk og en masse fine køer.
  4. Spiste jeg skøn brunch på Café Livingstone med min mor og søster i dejligt solskinsvejr.
  5. Blev der grillet både pizza, pølser og burger.
  6. Fik jeg endelig repareret det stenslag, som jeg formåede at komme hjem med den første dag, jeg kørte i bil til arbejde.
  7. Har jeg sovet til middag.
  8. Har jeg haft bare ben under kjolen for første gang i år.
  9. Har jeg bagt disse rugboller med chokolade og straks proppet dem i fryseren. Planen er så, at de de næste par dage skal fungere som en sød, sund og mættende eftermiddagssnack.
  10. Er jeg endelig kommet i bund med vasketøjet!

Selvom det har været skønt med en lille miniferie, hvor der primært har stået hygget på programmet, glæder jeg mig nu alligevel lidt til at komme tilbage på arbejde i dag. Har du haft en skøn Kristi Himmelfartsferie?

  • Skal du sndagsbage i dag? S foreslr jeg en portionhellip
  • Rester p en mandag er det bedste jeg ved Enhellip
  • En skn kleskabsgrd er et hit p de travle morgenerhellip
  • Spis varieret sagde de macarons
  • Koteletter i fad med grntsager og kokosmlk toppet med osthellip
  • Alene hjemme p en tirsdag betyder sushi i lange banerhellip
  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag