Spinatsalat med aspargesbroccoli

Kender I aspargesbroccoli/broccolini? Det er en grøntsag, der ligner og smager af en blanding mellem broccoli og asparges. Jeg elsker broccoli, men hader at tilberede det, da jeg altid har hele køkkenet fyldt med de dersens grønne dimser bagefter. Jeg elsker også asparges, men fordi sæsonen er så kort, så plejer jeg at spise alt for mange alt for hurtigt og derefter have brug for en lang pause og bum – så er sæsonen slut og jeg skal vente et helt år med atter at kunne nyde dem. Derfor elsker jeg aspargesbroccoli! Man får ligesom det bedste fra to verdener uden alt besværet. I denne spinatsalat med aspargesbroccoli, blåbær og avocado har jeg lige stegt aspargesbroccolien på panden i lidt smør, så de ligesom asparges bliver lidt blødere, men stadigvæk har bid og får en lidt mindre “rå” smag. Jeg toppede salaten med lidt crunchy kikærter for at få lidt knas og lidt mæthed, men de kan sagtens skiftes ud med lidt ristede nødder eller kerner.

Læs også: Blød og sprød kødfri måltidssalat med quinoa og crunchy kikærter

Spinatsalat med aspargesbroccoli

Spinatsalat med aspargesbroccoli, blåbær og avocado
Til 2 personer som tilbehør eller til 1 person som måltid

150 gram aspargesbroccoli (grønne asparges eller broccoli kan også sagtens bruges)
1 håndfuld frisk spinat
1 avocado
75 gram blåbær
1 spsk. citronsaft
Kokosolie eller smør til stegning

Crunchy kikærter til drys (kan evt. erstattes af mandler eller solsikkekerner)

Skær aspargesbroccolistavene ud i mundrette stykker. Steg dem i et par minutter i lidt fedtstof på en pande til de er blevet mørkegrønne, men stadigvæk har bid. Kom dem derefter straks i koldt vand og lad dem køle lidt af før vandet hældes fra. Hak spinaten og skær avocadoen ud i tern. Bland aspargesbroccolistykkerne med spinaten, avocado og blåbær og vend det hele i lidt citronsaft.

Spinatsalat med aspargesbroccoli

HUSK at deltage i denne konkurrence, hvor du kan vinde et eksemplar af Emma Martinys nye kogebog, Fabelagtige Fristelser. Vinderen trækkes på søndag!


Vil du have mine opskrifter direkte i din indbakke? Så kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev, som jeg sender ud en gang om ugen. Du kan tilmelde dig lynhurtigt lige her.

  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag
  • Startede morgenen med en grd til at varme mig phellip
  • Sndag starter langsomt
  • Efterr S lnge det ikke regner og blser er dennehellip
  • Menuen herhjemme stod i dag p kylling vendt i ghellip
  • Ville give alt for en hjemmelavet pizza til aftensmad ihellip
  • Bagt pasta med kylling og bacon er en favorit herhjemmehellip
  • rets frste produktion af bleskiver er i gang jul bleskiverhellip