I dag har jeg fødselsdag! Jeg bliver 26 år. Jeg kan huske, at jeg sidste år syntes, at det var lidt svært at blive 25 år. Så var man jo pludselig ikke i starten af tyverne længere, men i stedet i midt-tyverne og lidt mere voksen. I år har jeg det fint nok med at blive ældre. Mit år som 25-årig har nok været det mest begivenhedsrige i mit liv og jeg har lært utrolig meget om mig selv. Det har været et hårdt, men fantastisk år, hvor jeg har sat en masse punktummer, og et år, hvor jeg har oplevet mere end nogensinde. Som 26-årig starter jeg på et helt nyt kapitel. Det nye kapitel hedder “voksenlivet”.

Som 25-årig løb jeg mit første marathon. Jeg gennemførte mit første marathon præcis tre uger efter, at jeg måtte udgå fra mit første marathonforsøg. Det var første gang, at jeg prøvede at give op på noget, jeg virkelig gerne ville. Jeg har altid været lidt stædig og hvis der er noget jeg gerne ville, så har jeg gjort det – også selvom jeg halvt inde i det måske måtte sande, at det jeg havde gang i, ikke var det rigtige for mig. Jeg har altid gennemført lige meget hvad. Noget i mig ændrede sig den dag, jeg udgik fra det marathonløb. Jeg lærte mig selv og mine grænser meget bedre at kende den dag. Jeg lærte, at det er vigtigt at lytte til sin krop. Jeg lærte, at det er okay at give op. Jeg lærte, at det faktisk er virkelig vigtigt at turde sige stop, før det er for sent. Jeg lærte, at det er okay ikke at lykkes i første forsøg og jeg lærte, at det er mere end okay at have en dårlig dag.

Du kan læse om det marathon jeg udgik af HER og det marathon jeg gennemførte HER.

Som 25-årig skrev, afleverede og forsvarede jeg mit speciale og har siden kunne kalde mig cand.pharm. Den dag sidst i august, hvor jeg forsvarede mit speciale, var en fantastisk dag. Det var kulminationen af fem års studier og et helt års intenst specialearbejde. Lige præcis den dag lærte jeg nok ikke så forfærdeligt meget. Den dag var jeg bare glad. I ugerne op til, at jeg skulle aflevere mit speciale, lærte jeg til gengæld en hulens masse om mig selv. Jeg lærte hvordan stress føles. Jeg lærte, at jeg godt kan håndtere stress, så længe jeg kan se lys for enden af tunnelen. Jeg lærte, at ens omgangskreds betyder alverdens i en sådan situation og så lærte jeg selvfølgelig en helt masse om kemi! Jeg lærte også, at den drøm jeg havde om en ph.d., nok måtte forblive en drøm. Det var ikke fordi jeg ikke var dygtig nok til at få mig en ph.d., men fordi jeg indså, at forskermiljøet nok ikke var noget for mig alligevel. Det var en stor kamel at sluge. Jeg har altid været rimelig sikker på, hvad jeg gerne ville. Jeg ville på STX, fordi jeg ville have en rød hue. Jeg ville læse til farmaceut, fordi jeg var sikker på, at det at lære om medicin, var helt vildt spændende. Jeg ville have en ph.d. fordi jeg ville forske en masse og forhåbentlig redde verden (man har vel lov at drømme stort, ikke?). Da jeg så fandt ud af, at jeg ikke ville have en ph.d. alligevel, var jeg lidt på herrens mark, for hvad ville jeg så? Dét fandt jeg egentlig ret hurtigt ud af og jeg skrev derfor følgende i mine nytårsforsæt for 2017: “Jeg vil have mig et job – og jeg vil blive god til mit arbejde.” Punktum.

Du kan læse om den dag, jeg forsvarede mit speciale, lige HER.

Som 25-årig tog jeg ud på min drømmerejse med min yndlingsperson. Backpackerdrømmen var en drøm, jeg havde haft siden gymnasiet, men da jeg stod der med huen på, valgte jeg i stedet at bruge mit sabbatår på at arbejde og flytte hjemmefra. Det har jeg siden fortrudt og jeg besluttede mig for, at hvis det nogensinde skulle være, så skulle det være nu. Det skulle være inden jeg fik forpligtet mig til fuldtidsarbejde og hvad der ellers hører til det voksne liv. Jeg nævnte det for min kæreste og han var heldigvis klar på idéen. Vi tog afsted i oktober og var på farten i næsten fire måneder. Det var fire fantastiske måneder, hvor jeg lærte at give lidt slip på mit indre planlægningsmonster. Jeg lærte at tage tingene lidt mere som de kommer og jeg lærte en masse om andre kulture. Det var en fantastisk tur og noget jeg virkelig, virkelig, virkelig er glad for, at vi gjorde!

Du kan læse om vores rejse HER.

Som 25-årig fik jeg mit første fuldtidsjob. Eller næsten ihvertfald. Jeg fik beskeden om, at jeg har fået mit første fuldtidsjob og jeg starter allerede på mandag. Jeg glæder mig virkelig meget til at tage hul på dette helt nye og meget spændende kapitel!

Så ja. Mit år som 25-årig har været præget af store begivenheder, oplevelser og personlige bedrifter. I dag skal jeg fejres af hele min familie, som kommer til middag i aften og det glæder jeg mig til! Kan I alle have en fantastisk lørdag!

 

  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag
  • Startede morgenen med en grd til at varme mig phellip
  • Sndag starter langsomt
  • Efterr S lnge det ikke regner og blser er dennehellip
  • Menuen herhjemme stod i dag p kylling vendt i ghellip
  • Ville give alt for en hjemmelavet pizza til aftensmad ihellip
  • Bagt pasta med kylling og bacon er en favorit herhjemmehellip