Pizzabund grønkålspizza

Så blev det fredag og selvfølgelig tid til en omgang fredagsmad. Sidste uge delte jeg denne opskrift på snaskede nachos med hakket oksekød og i dag får I ikke par en, men hele to forslag til pizzatopping plus opskriften på min bedste pizzabund til dato. Opskriften på pizzabunden har faktisk snart et år på bagen, men jeg har ændret en smule i fremgangsmåden hvilket giver et endnu bedre resultat. Se den oprindelige opskrift HER.

Jeg har længe gået med tanken om at prøve en grønkålspizza og forleden skulle det altså være. Jeg vidste, at jeg ikke ville kunne få min kæreste med på den idé, så i stedet spurgte jeg ham, hvad han allerhelst ville have på sin pizza. Han svarede “KØD” og det resulterede altså i den udgave, som jeg i dette indlæg har kaldt for “mandepizza”. Grønkålspizzaen levede op til alle mine forventninger og det virkede også som om, at min kæreste var ret så tilfreds med sin pizza.

Pizzabund mandepizza

Pizzabund
To mindre eller en stor pizza

1,5 dl lunken vand
1/4 pakke gær
1 tsk. salt
1 spsk. olivenolie
150 gram durummel
150 gram hvedemel

Opløs gæren i vandet og tilsæt durummelet. Tilsæt derefter salt og olivenolie og ælt hvedemelet i lidt af gangen. Ælt til dejen er smidig. Dæk skålen til og lad dejen hæve 1-2 timer. Del så dejen i to (du kan selvfølgelig også vælge at lave en stor pizza). Undgå at ælte og rulle dejen, men hiv og stræk istedet i den til du har formet pizzabundene. Top pizzaerne med det du ønsker og bag dem ved 250 grader i 10-15 minutter eller til skorperne er blevet gyldne og sprøde. Under det næste billeder får du de to forslag til topping.

Pizzabund grønkålspizza

Grønkålspizza
Smør bunden med en portion grønskålspesto (jeg brugte denne opskrift, men skiftede persillen ud med grønkål). Skær en klump frisk mozzarella i skiver og fordel skiverne på bunden. Massér en håndfuld grønkål med en smule æbleeddike og slut af med at drysse den håndfuld grønkål ud over pizzaen.

Mandepizza
Smør bunden med pizzasauce (jeg brugte denne opskrift) og fordel en håndfuld revet mozzarella ud over. Steg lidt hakket oksekød på panden i en smule smør og krydr kødet godt med paprika, oregano, salt og peber. Fordel kødet ud over pizzaen og kom halverede cocktailpølser og skiveskårede tomater ovenpå. Slut af med en klump frisk mozzarella skåret i skiver.

Læs også: Pizza med kalvekød og creme fraiche dressing

Pizzabund mandepizza

HUSK at deltage i denne konkurrence, hvor du kan vinde et eksemplar af Emma Martinys nye kogebog, Fabelagtige Fristelser. Vinderen trækkes på søndag!


Vil du have mine opskrifter direkte i din indbakke? Så kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev, som jeg sender ud en gang om ugen. Du kan tilmelde dig lynhurtigt lige her.

  • Skal du sndagsbage i dag? S foreslr jeg en portionhellip
  • Rester p en mandag er det bedste jeg ved Enhellip
  • En skn kleskabsgrd er et hit p de travle morgenerhellip
  • Spis varieret sagde de macarons
  • Koteletter i fad med grntsager og kokosmlk toppet med osthellip
  • Alene hjemme p en tirsdag betyder sushi i lange banerhellip
  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag