Ingefærshots med gurkemeje og citron

I påsken blev jeg ramt af forkølelse. Sidst jeg var forkølet lavede jeg disse helt almindelige ingefærshots, og jeg kunne mærke, at det gjorde mig godt. Denne gang ville jeg lige toppe den på sundhedsskalen, så jeg tilføjede en smule gurkemejerod til mine ingefærshots og det blev så godt! Jeg drak et dobbeltshot så snart drikken var blevet kold og jeg kunne med det samme mærke raskheden strømme igennem mig – eller det bildte jeg mig ihvertfald ind… Det korte af det lange er, at ingefærshots med gurkemeje og citron bare er toppen af poppen, når næsen er lukket til, halsen kradser og hovedet dunker! Om det faktisk virker eller ej skal jeg ikke stå til regnskab for, men jeg blev ihvertfald rask på så lidt som 2 1/2 dag!

Ingefærshots med gurkemeje og citron

Ingefærshots med gurkemeje og citron
cirka 1/2 L

40 gram ingefær (skrællet vægt)
10 gram gurkemeje (skrællet vægt)
3 dl vand
2 dl citronsaft (svarer til saften fra 3-4 citroner)
1 brev kamille te
1 spsk. tørret timian
2 spsk. akaciehonning

Skær ingefær og gurkemeje i tynde skiver og kog dem i vandet i 20 minutter under låg. Sluk for blusset og tilsæt de øvrige ingredienser. Lad det trække til det har stuetemperatur og si væsken gennem en sigte. Vil du have (endnu) mere smag, så lad det trække natten over i køleskab før du så sier væsken næste morgen. Opbevar ingefærdrikken i køleskabet og drik et enkelt shot efter behov.

Ingefærshots med gurkemeje og citron

  • Hvis du endnu ikke ved hvad du skal have til
  • Simpelt men godt Herhjemme glder vi os efterhnden til weekend
  • Instagrambugner af perfekt bagvrk Smukke hjemmebagte rundstykker brd med en
  • Det bedste ved pizza om lrdagen er pizza til frokost
  • Biksemad var hvad det kunne blive til i dag
  • Om lidt skal vi fejre fdselsdag for Magnus med denne
  • Fdselsdagsgsterne er smuttet lillefisen er puttet og oprydningen er slut
  • Den sidste mneds tid har min opskrift p ggemuffins med