Brownie-cookies med karamel og havsalt

Da jeg var ude at rejse fik jeg et par søde og dygtige bloggere til at dele lidt opskrifter her på siden (find dem allesammen HER). En af dem var Pernille og hun delte denne opskrift på skønne brownie-cookies. Den opskrift har jeg bygget lidt videre på ved at fylde de skønne cookies med karamel og toppe dem med havsalt og det blev de altså ikke dårligere af, skal jeg lige hilse at sige. Nøj, hvor blev de bare fantastiske altså!

Den karamel jeg har brugt er den såkaldte dulche de leche, som man laver ved at koge en dåse kondenseret mælk i et par timer. Jeg har købt min dulche de leche færdig, men vil du selv koge den, er der fx en opskrift på hvordan og hverledes HER.

Brownie-cookies med karamel og havsalt

Brownie-cookies med karamel og havsalt
9 stk.

25 gram smør
100 gram mørk chokolade
75 gram hakket mørk chokolade
1 æg
85 gram sukker
42 gram mel
¼ tsk. salt
¼ tsk. bagepulver
9 små tsk. karamel (dulche de leche)
Havsalt

Varm ovnen op til 170 grader. Smelt smør og den mørke chokolade over vandbad, og lad det herefter køle en smule af. Pisk imens æg og sukker lyst og luftigt. Hæld chokoladeblandingen i og rør det godt sammen. Si mel, salt og bagepulver i blandingen og rør godt. Tilsæt til sidst chocolate chips og rør igen.

Sæt ni små klatter af dej på et stykke bagepapir ved hjælp af to teskeer (kagerne flyder ud under bagning, så der skal være god afstand). Dyp din ene pegefinger i koldt vand og lav en lille fordybning i alle klatterne. Fyld hver fordybning med en lille tsk. karamel og fordel så resten af dejen ovenpå. Drys med havsalt og bag dem i cirka 15 minutter. Lad dem efterfølgende køle af på bagepladen i cirka 10 min inden de flyttes til en bagerist og køler færdigt.

Idéen til det med karamel og havsalt fik jeg HER.

Brownie-cookies med karamel og havsalt

  • Godmorgen og gldelig 1 december Kalenderlyset er tndt morgenbollerne er
  • Selvom det er december og vi rigtigt skal jule og
  • Reklame for lecreusetdk  Jeg har lnge troet at der
  • Sikke da et kedeligt vejr vi har i dag Det
  • Jeg har lige opdateret min greenie grundopskrift p bloggen og
  • Klatkager til morgenmad Det er jo kun jul en gang
  • Koteletter i fad med grntsager og kokosmlk En klassiker i
  • Nr det kommer til kl i salater er grnkl helt