Bagels

Har du nogensinde prøvet at bage bagels? Jeg prøvede det her forleden og de blev super gode! Jeg filmede lidt af processen og lagde de små klip op Insta-story – måske så du med? Min mor gjorde (åbenbart), for kort efter skrev hun og spurgte, om jeg ikke bagte endnu en portion og tog med til påskefrokost. Hun ville gerne smage. Jeg sagde selvfølgelig ja, og bagte endnu en portion og resultatet blev mindst lige så vellykket som mit første forsøg. Bagels kan jo fyldes med alt hvad hjertet begærer, er super gode at have med i madpakken og er faktisk forholdvis nemme at lave.

Læs også: Spinatboller

Bagels

Bagels
8 stk.

25 gram gær
3 dl lunken vand
1 tsk. groft salt
2 tsk. akaciehonning
2 spsk. olivenolie + 1/2 spsk. til at smøre hæveskålen
3 spsk. yoghurt
100 gram rugmel
400 gram hvedemel (cirka)
1 æg til pensling

Frø og kerner til drys (jeg brugte sesamfrø, hørfrø, solsikkekerner og græskarkerner)

Opløs gæren i vandet og tilsæt salt, akaciehonning, olivenolie og yoghurt. Rør rugmelet og ælt derefter hvedemelet i lidt af gangen. Ælt dejen til den er fast og smidig. Lad dejen hæve overdækket i en times tid. Del dejen i 8 lige store stykker og form disse til runde boller. Stik en finger ned i midten af bollen, så der formes et hul. Hiv og træk lidt i hullet, så det bliver lidt større, men sørg for, at din bagel stadigvæk er så rund som mulig. Et trick er lige at dyppe fingrene i lidt koldt vand – så klistrer dejen nemlig ikke fast til dine fingere og dejen er dermed nemmere at forme. Læg de 8 bagels på et stykke bagepapir og lad dem efterhæve 20-30 minutter. Bring rigeligt med vand i kog i en gryde og klip rundt om hver bagel, så de alle ligger på hver deres lille stykke bagepapir. Brug en spatel eller hulske til at komme en bagel + bagepapir ned i det kogende vand. Fjern bagepapiret, lad bagelen koge i 1-2 minutter (jo længere du koger den, jo sejere bliver den), fisk den op med spatlen og læg den på bageplade beklædt med bagepapir. Gentag med de resterende syv bagels. Når alle bagels er kogt pensles de med æg og der drysses med hvad du nu har lyst til. Bag dem så ved 200 grader i cirka 20 minutter.

Bagels


Vil du have mine opskrifter direkte i din indbakke? Så kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev, som jeg sender ud en gang om ugen. Du kan tilmelde dig lynhurtigt lige her.

  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag
  • Startede morgenen med en grd til at varme mig phellip
  • Sndag starter langsomt
  • Efterr S lnge det ikke regner og blser er dennehellip
  • Menuen herhjemme stod i dag p kylling vendt i ghellip
  • Ville give alt for en hjemmelavet pizza til aftensmad ihellip
  • Bagt pasta med kylling og bacon er en favorit herhjemmehellip