Pastasalat med chorizo

En god pastasalat skal man ikke kimse af. Det både smager lækkert, er virkelig nemt og kan laves i et utal af variationer. Denne pastasalat med chorizo er vendt i den skønneste italienske dressing og egner sig perfekt til at have med i madpakken. Jeg lavede en stor portion, så jeg havde til flere dage og salaten holdt sig rigtig fint i køleskabet. Salaten blev hverken slatten eller kedelig fordi jeg kun vendte dressing i den portion, som jeg havde tænkt mig at spise den pågældende dag.

Læs også: Pastasalat med kapers og oliven

Pastasalat med chorizo

Pastasalat med chorizo
3-4 portioner

250 gram fuldkornspasta
¼ agurk
1 rød peberfrugt
15-20 kalamata oliven
½ rødløg
Et stykke god chorizo

Italiensk inspireret dressing (fungerer også perfekt som kyllingemarinade!)
1 dl olivenolie
½ dl hvidvinseddike
2 spsk. vand
2 tsk. honning
1 tsk. citronsaft
Hvidløgspulver
Tørret basilikum
Tørret timian
Tørret oregano
Chiliflager
Salt og peber

Kog pastaen efter anvisningen på pakken og lad den efterfølgende køle af. Skær agurk og peberfrugt i tern, oliven i skiver og snit rødløget fint. Skær og chorizoen ud i mindre stykker og bland så alle pastasalatens ingredienser i en skål. Kom alle ingredienserne til dressingen i et tætsluttende glas og ryst indtil du har en ensartet dressing. Vend en passende mængde af den italiensk inspirerede dressing i salaten og servér.

Pastasalat med chorizo

  • Tiden skal udnyttes nr baby sover I gr blev det
  • Jeg kunne serist leve af koldskl koldskl
  • I dag bagte jeg disse chokolademuffins s jeg har lidt
  • Sdan en lille strrelse krver utrolig meget udstyr P bloggen
  • Jeg har s lidt grnne fingre at selv mine kaktusser
  • Jordbrssonen er over os og der er virkelig mange der
  • Her har vi fet hjemmelavet pizza til aftensmad Hvad har
  • Nemt med nemt p Koteletter med brun farin hvidlg og