Måske har du bemærket det, måske har du ikke, men jeg har holdt lidt fri fra bloggen den sidste uges tid. Sidste fredag udgav jeg dette indlæg om vaffeldagen og siden har her været stille. Jeg har stadigvæk været aktiv på både Facebook og Instagram og i søndags sendte jeg også mit ugentlige nyhedsbrev ud (som du kan tilmelde dig lige HER), men herinde på domænet er der ikke kommet nyt indhold i en lille uge. Jeg havde simpelthen brug for et lille pusterum.

Ser man bort fra den seneste uges stilhed, så har marts måned egentlig været ret produktiv på opskrift-fronten. Hele 16 opskrifter er det blevet til og jeg har listet dem alle herunder. Har du prøvet nogle af dem?

Nemme fladbrød med græsk marineret kylling, tomatsalsa og tzatziki
Æblekagegrød
Nem chokoladekage
Honningristet granola – en grundopskrift
Kylling i peanut butter sauce
Pizzasnegle til madpakken
Pastasalat med chorizo og skøn italiensk dressing
Hjemmelavet hønsebouillon
Cremet risotto med svampe
Club sandwich wrap
Pandekager med citron, birkes og mascarpone
Persillepesto
Bagt laks med hvidløg og persille
Hindbærsnitter
Blomkålspizza med parmaskinke og pesto
Kålgryde med hakket oksekød og rosmarin

På det personlige plan har marts været lidt en blandet fornøjelse. Der er heldigvis sket mere godt end trist, men med både et dødfald i familien, savn og et farvel til den hund, min kæreste er vokset op med, har der hængt en mørk sky over det meste af min marts måned. Af gode ting, der er sket her i marts, kan nævnes, at min søster havde fødselsdag og blev fejret, jeg har hygget med mine veninder, drukket mig småsnaldret for første gang siden september, været i biografen, været ude at spise og fejret 5 års kærestedag med min kæreste. I andledningen af sidstnævnte skrev jeg lidt om hvor forskellige vi er og om vores lille weekend getaway til Fyn.

En anden ting, der har fyldt meget her i marts er, at jeg valgte at stoppe hos min løbetræner Michael, hvilket jeg skrev lidt om HER. Indtil videre har jeg ikke fortrudt og nyder, at jeg bare kan løbe lidt når jeg har lyst, i stedet for at føle mig tvunget til at løbe fire lange ture om ugen. Det bliver i øjeblikket til cirka tre korte løbeture om ugen og så er jeg blevet rigtig glad for at gå lange ture med musik, lydbog eller et podcast i ørene.

Her til slut vil jeg bare lige nævne, at jeg har besluttet, at holde en lille pause med madplanerne. Grunden til det er, at jeg ikke længere synes, at de er sjove at lave, men derimod noget, som jeg hver uge bare skal have overstået. I har været rigtig glade for madplanerne og I har taget rigtig godt imod dem og det har jeg været rigtig glad for. Husk, at alle madplanerne ligger lige HER, hvis du en dag står og mangler lidt inspiration.

  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag
  • Startede morgenen med en grd til at varme mig phellip
  • Sndag starter langsomt
  • Efterr S lnge det ikke regner og blser er dennehellip
  • Menuen herhjemme stod i dag p kylling vendt i ghellip
  • Ville give alt for en hjemmelavet pizza til aftensmad ihellip
  • Bagt pasta med kylling og bacon er en favorit herhjemmehellip