Kålgryde med hakket oksekød og rosmarin

Jeg har været lidt i tvivl om, hvad jeg skulle kalde denne ret og er altså endt ud med det ret usexede “kålgryde med hakket oksekød og rosmarin”. Jeg kunne i stedet have kaldt den  “Sarah’s SU-gryde”, da jeg stiftede bekendtskab med retten hjemme hos Sarah og den derhjemme går under navnet SU-gryde. Sarah serverede noget der mindede om denne ret for mig for et stykke tid siden og jeg kan huske, at jeg blev virkelig overrasket over, at noget så simpelt, kunne smage så godt. Hun havde vist nok brugt spidskål, havde lavet den med en baby på armen og så diskede hun op med intet mindre end tre forskellige oste on the side. Jeg havde en rest hvidkål, jeg skulle have brugt, ingen baby og toppede kun med lidt gedeost, men resultatet blev altså stadigvæk drønlækkert. Retten er billig, super hurtig at lave, kan snildt tåle en genopvarmning eller to og smager skønt. Den er med andre ord perfekt til en travl hverdagsaften.

Læs også: Hvidkålsrösti med creme fraiche dressing og krydrede kødboller

Kålgryde med hakket oksekød og rosmarin

Kålgryde med hakket oksekød og rosmarin
2 portioner

400 gram hvidkål
1 løg
200 gram hakket oksekød
1/2 tsk. hvidløgspulver
2 tsk. tørret rosmarin
Et par kviste frisk rosmarin
Salt og peber
Olivenolie til stegning

Gedeost til servering (frisk mozzarella, parmesan, revet ost eller andet kan også sagtens bruges)

Snit hvidkål fint og hak løget. Opvarm olivenolien i en gryde og steg løgene til de er klare. Brun kødet deri og vend hvidløgspulver samt tørret og frisk rosmarin i. Tilsæt den fintsnittede hvidkål, varm retten godt igennem og smag til med salt og peber.

Kålgryde med hakket oksekød og rosmarin

  • Opskriften p denne kartoffelsalat med blomkl og urter udgav jeg
  • Forleden bagte jeg disse havregrynsboller og i dag er opskriften
  • Fajitas med kylling Find opskriften p lifebynandk fajitas tortillas
  • Sommermad Salat med vandmelon feta og mynte og grillede spyd
  • Mangler I inspiration til aftenens tilbehr s hop ind forbi
  • I dag skal vi ingenting Efter et par dage med
  • Jeg har lavet coleslaw efterden samme opskrift s ufattelig mange
  • Regnvejr er vaffelvejr Er jeg den eneste der faktisk nyder