I går udgav jeg dette indlæg og jeg fik overvældende meget positiv feedback fra jer. Mange lagde vægt på, at sponsoreret indhold kan være okay, hvis det er troværdigt og jeg kunne mærke, at mange af jer fik den fornemmelse, at jeg var imod sponsorerede indlæg. I den forbindelse er det vigtigt for mig lige at understrege, at det er jeg ikke, hvis det bliver lavet ordenligt og ikke tager overhånd! Jeg fik en rigtig fin kommentar fra en læser, der blandt andet lød således:

Så snart jeg ser “sponsoreret af X”, er jeg ikke sikker på indlægget længere. Altså står de virkelig inde for opskriften/produktet/servicen eller er det bare for at tjene penge? Hvis man udelukkende reklamerer for ting, som man kan stå 100 % inde for, og som man ville købe alligevel, så er det jo kun fint at få penge for det. Men det skal være autentisk og i tråd med bloggen generelt, ellers står jeg helt af.

Jeg kunne ikke være mere enig. Alt for mange bloggere siger efter min mening ja til alt for mange ting, der ikke passer ind i deres univers. Det kan være nødvendigt at tage lidt ekstra opgaver ind, hvis man gerne vil leve af at blogge og det har jeg fuld respekt for, at man gerne vil, men så hopper jeg altså fra som læser. Jeg læser primært blogs for at få personlige og ærlige meninger, gode råd og inspiration og det er lige præcis på det personlige at blogs adskiller sig fra damebladene. Det personlige forsvinder lidt, hvis der er for mange betalte indlæg eller hvis der kommer et sponsoreret indlæg helt ude af kontekst med bloggens øvrige indhold. Det samme gør sig gældende hvis 20 bloggere lige pludselig skriver om den samme ting på det samme tidspunkt. Det synes jeg ærlig talt er pisse utroværdigt og upersonligt og det er desværre noget jeg ser alt for tit.

Jeg vil ikke love, at jeg aldrig kommer til at lave sponsoreret indhold, men lige nu er det overhovedet ikke noget jeg overvejer. Hvis det på et tidspunkt bliver aktuelt, så er det fordi det er om noget, som jeg 100 % kan stå inde for og gerne noget jeg har brugt, set eller hørt om længe før et betalt samarbejde kom på tale. Det er ikke, har aldrig været og kommer heller ikke til at være mit mål at kunne leve hverken halvt eller helt af min blog. Jeg blogger fordi jeg kan lide det og ikke fordi jeg vil tjene penge. Tak fordi I læser med og tak fordi I bekræftede mig i, at man ikke behøver at tjene penge for at være god til at blogge. I er de bedste!

  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag
  • Startede morgenen med en grd til at varme mig phellip
  • Sndag starter langsomt
  • Efterr S lnge det ikke regner og blser er dennehellip
  • Menuen herhjemme stod i dag p kylling vendt i ghellip
  • Ville give alt for en hjemmelavet pizza til aftensmad ihellip
  • Bagt pasta med kylling og bacon er en favorit herhjemmehellip