Club sandwich wrap

Det behøver ikke at tage lang tid at gøre lidt ekstra ud af madpakken. En skøn club sandwich wrap eller to er super nemme at lave, er fulde af smag og bliver ikke kedelige af at ligge i enten et køleskab eller i tasken et par timer. Og så er karrydressingen i denne opskrift altså virkelig god! Selv min kæreste, der ellers ikke er så meget for karry, roste den til skyerne. Man kan med fordel røre dressingen sammen, stege både bacon og kylling og snitte grøntsagerne dagen før, men jeg vil anbefale, at man venter med at samle sin wrap til om morgenen. Selvom den er god til at holde sig, kan man jo lige så godt få den så frisk som mulig, ikke?

Læs også: Æggewrap med røget laks og spinat

Club sandwich wrap

Club sandwich wrap
4 stk. – 2 personer

4 fuldkornstortillas
2 kyllingebryster
8 stykker bacon (1 pakke)
To håndfuld hjertesalat
Et stykke agurk
Salt og peber

Karrydressing
2 spsk. mayonnaise
3 spsk. creme fraiche
1-2 tsk. karry
1 tsk. gurkemeje (kan undlades)
1 tsk. honning
Salt, peber og evt. lidt citronsaft

Steg baconskiverne sprøde på en tør pande. Skær kyllingebrystet på tværs, så du får to flade fileter. Skær dernæst fileterne i strimler på den korte led og steg dem i baconfedtet. De skal ikke have særlig lang tid, så pas på – du skulle jo nødig ende ud med at få tør kylling i din lækre wrap. Krydr kyllingestykkerne med salt og peber, skyl og snit salaten, hak rødløget fint og skær agurken i grove tern. Bland alle ingredienserne til dressingen godt sammen og smag til med salt, peber og citronsaft. Smør tortillasene med karrydressingen og fordel fyldet derpå. Fold til en wrap og servér (eller pak ned).

Club sandwich wrap

No images found!
Try some other hashtag or username