Vegetariske burgerbøffer

Jeg øver mig virkelig i at spise mindre kød. På vores rejse spiste jeg næsten intet kød, da det man kunne få de fleste steder simpelthen var så tørt og kedeligt, at jeg hellere ville undvære og det gik op for mig, at jeg faktisk ikke savnede det. Vegetar bliver jeg nok aldrig, men derfor kan man jo godt prøve at reducere sit kødindtag en smule, ikke? Forleden skulle vi have burgere til aftensmad, så jeg gav mig i kast med at lave nogen vegetariske burgerbøffer og det kom der disse virkelig vellykkede med sød kartoffel og bønner ud af. Til burgerbollerne brugte jeg denne opskrift og jeg fyldte min burger med guacamole og salat og serverede en omgang bønnefritter til. Jeg blev glad og mæt og manglede bestemt ikke noget!

Vegetariske burgerbøffer

Vegetariske burgerbøffer af sorte bønner og søde kartofler
6 bøffer

2 små søde kartofler (200 gram, skrællet vægt)
Lidt olivenolie
1/2 dl quinoa
1 dl vand
1 dåse bønner, 250 gram drænet vægt (alt kan bruges – jeg brugte Bønnemix fra Bonduelle)
1 æg
1 håndfuld friskhakket koriander eller persille
½ tsk. chilipulver
½ tsk. spidskommen
½ tsk. hvidløgspulver
½ tsk. salt
Kokosolie til stegning

Skræl de søde kartofler og skær dem ud i tern. Vend dem i olivenolie, læg dem i et lag på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem ved 200 grader i 45 minutter. Vend rundt i dem, når halvdelen af tiden er gået. Kog quinoaen i vandet i 15-20 minutter. Mos de søde kartofler med bønnerne og bland quionaen i sammen med de øvrige ingredienser. Lad farsen hvile i køleskabet i mindst en halv time før du former seks bøffer. Dyp eventuelt hænderne i koldt vand – så er farsen nemmere at arbejde med. Steg på en pande ved medium varme i 5-7 minutter på hver side eller bag dem i ovnen ved 200 grader. I ovnen skal de have et kvartes tid og vendes, når halvdelen af tiden er gået.

Vegetariske burgerbøffer

  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag
  • Startede morgenen med en grd til at varme mig phellip
  • Sndag starter langsomt
  • Efterr S lnge det ikke regner og blser er dennehellip
  • Menuen herhjemme stod i dag p kylling vendt i ghellip
  • Ville give alt for en hjemmelavet pizza til aftensmad ihellip
  • Bagt pasta med kylling og bacon er en favorit herhjemmehellip